Vi er nu efterhånden ved at være lidt over halvvejs igennem Waoo ligaen, og det betyder både at det er tid til en opsummering af placeringerne. Det er ingen hemmelighed, at der i CS:GO ofte sker udskiftninger af spillere, og fra den 28. februar til den 3. marts har holdene kunne skifte op til to spillere.

I ligaen signede der 52 hold op, som blev fordelt udover fire divisioner, hvor division 1 består af de bedste hold. Der har selvfølgelig været nogle frafald igennem sæsonnen, men de fleste hold har holdt ved, og fået spillet en masse Counter-Strike.

Division 1:

Af de 13 hold som startede i divisionen, så er der 9. tilbage, hvor man ser et par velkendte navne blandt. Det er holdet, funky, som har taget føringen, men UNBOUND og Team ExoPlan er lige efter. Hvor Marienlyst eSport også ville have været en kandidat, men holdet er gået fra hinanden.
Det er stadig en åben division, og det bliver spændende at se, hvem der tager slutspurten.

Division 1

Division 2

I den anden bedste række har Just-1337.dk lagt sig i front med Kolding E-sport og hurtig46 lige i hælene, og hurtig46 har en ret voldsom rundeforskel, hvor de efter er på +95 runder.

Divsion 2

Division 3:

Det er i tredje division, at vi finder det eneste ubesejrede hold, Stabil eSport, som lever op til deres navn. Det andet hold Anxaxin har kun tabt til Stabil, og de to ligger godt i front, men resten af holdene ligger meget tæt i kampen om tredjepladsen.

Divsion 3

Division 4:

I den sidste division har FynIX lagt sig i front, men både GAMEPOWER, Team Thrashers og Fnat'ik ligger lige efter dem. Selvom IK Sylvia Red har en rundeforskel på -144, så har de stadig formået at fastholde en 9. plads i divisionen. 

Alle disse hold deltager ikke kun i ligaen for sjov, for de to bedste hold fra Division 1 får også direkte adgang til Danish Masters, hvor der efterfølgende vil være mulighed for kvalifikation til DM finalen den 12. april og kampen om de 150.000 kroner.

Skal du være med i næste sæson af ligaen?