ESL er kendt for at have problemer ved alle events, og Katowice er ingen undtagelse. Mange af de professionelle spillere har nævnt, at bordene oftest har lav kvalitet, men det viser sig også, at der er andre problemer. Julia “ juliano” Kiran, en af de mere kendte kvindelige pros, tweetede følgende billede i formiddags:
🙃🙃🤔 pic.twitter.com/OojrM4J6c0
— Julia Kiran (@juliakiran) March 2, 2017
Hun skriver også i et svar:
“responsetime : 14ms/5ms GTG”
De sidste to uger i Katowice har ikke været noget at skrive hjem om. På finaledagen i League of Legends blev seerne budt på tre timers forsinkelser, og den første af kampene i Bo3 finalen sluttede kl. 00:30 lokal tid.
Forsinkelserne fortsætter også denne uge i CS:GO-turneringen. Gårsdagens, og turneringens, allerførste kamp blev også forsinket. Det gik ud over Astralis, hvor Markus “ Kjaerbye” Kjærbye også tweetede:
It's all about the endurance today. Wasted 2 hours on tech issues and we have to sit on our places and not talk at all or they take prize %s
— Markus Kjærbye (@KjaerbyeCS) March 1, 2017
Astralis kunne først takke af efter en 13 timers lang dag. En dag, hvor de spillede 198 runder, hvilket vil sige at de gennemsnitligt spillede 39 runder imod hver modstander.
Tror du, at ESL kan få resten af CS:GO turneringen til at køre uafbrudt?