Efter en lille uge med ventetid kan vi nu vende tilbage til competitive play i Overwatch. Sæson 4 er startet, og den bringer allerede et par markante ændringer med sig. Blandt andet har en af Overwatchs svageste heroes, Bastion, fået en stor change. Samtidig er der kommet et par ændringer til selve rating systemet. 

Den nye Bastion

I forbindelse med den nye sæson blev den næste patch til Overwatch, patch 1.8, også introduceret på live-serverne. Den mest markante ændring her er en række ændringer til turret-helten Bastion. Blandt andet kan han nu bevæge sig, imens han bruger Self-Repair, der giver ham liv. Og så er han et halvt sekund hurtigere om at skifte til turret-mode, hvilket gør den meget mere fleksibel at bruge. 

Om ændringerne til Bastion skriver Blizzard på deres playoverwatch side, at:

Målet med disse ændringer er at flytte noget af Bastions styrke fra Configuration: Sentry til Recon, men stadig lade hans Sentry være en effektiv valgmulighed, i sær over for tanks og barriere. Alt i alt, så burde Bastion føles stærkere og mere fleksibel med disse ændringer. 

Andre markante ændringer i patch 1.8 inkluderer nerfs til Roadhog og en ny evne til Mercy, der gør hende udødelig, når hun laver Resurrection. Du kan læse de fulde patch notes her

Billedresultat for bastion sentry

Ændringer til rating systemet

I sidste sæson indførte Blizzard et decay system i competitive play. Dem, der lå over 3000 i skill rating, var nødt til at spille mindst 7 spil hver uge, for ellers ville de automatisk tabe rating, helt ned til 3000. Det system holder Blizzard fast i. 

Udover det er der lavet en lille ændring til belønningerne for at nå top 500 på leaderboardet. Før i tiden fik alle, der på et eller andet tidspunkt havde været i top 500, en belønning i form af et spray og et player icon. Men det er nu lavet om, så det kun gælder for dem, der slutter i top 500. På den måde håber Blizzard på, spillerne kæmper mere intensivt om de prestigefyldte pladser. 

Der er også kommet en lille ændring i den høje og den lave ende af rating systemet. Blizzard har gjort det en anelse sværere at nå den allerlaveste rang, 0, og den allerhøjeste rang, 5000.

Du kan læse mere om alle de nye ændringer her