Finaledagen ramte i går scenen i Katowice. Dagens program stod på to semifinaler og finalen, hvor der var mulighed for en europæisk finale. Det blev til to tætte semifinaler, men som nok huskes bedst for den lange pause, som udspillede sig i kampen mellem G2 Esports og ROX Tigers. 

   


G2 Esports 2-1 ROX Tigers

   

Game 1 gik stille fra start, og det var først efter syv minutter, at vi så den første fight. Men lige efter ROX Tigers skaffede sig first blood, blev kampen pauset. Det førte til, at seerne måtte vente over to timer, før admins valgte at remake kampen. I det første lange stykke tid af første game 'version 2', var ROX et godt stykke foran. Med god udnyttelse af Gangplanks ultimate, fik de samlet en masse kills op. G2 skaffede sig den første Baron, men kort efter mistede de fire mand til ROX. Mens Gangplank splitpushede i botlane, tog han opmærksomheden fra fire G2 medlemmer, og ROX blev indehaver af kampens anden Baron. Kort efter fulgte Yoon "Seonghwan" Seong-hwan op med et steal på Elder Drake. Det blev dog først efter en tredje Baron at ROX kunne lukke kampen af.

   

I andet opgør mellem de to semifinalister, var det på tide for europæiske G2 at vende bussen. Det blev uden problemer med en stor hjælpende hånd fra Kim "Trick" Gang-Yun og hans Rengar. Efter 12 minutter lå han med en score på intet mindre end 3-1-4. G2 blev sat så langt frem i førersædet, som det var muligt, og med to separate Barons tog de det andet game.

   

Tredje og sidste game i opgøret blev kendetegnet af asiatisk dominans. I de første af kampens 20 minutter, var det som om G2 slet ikke var til stede. Det ændrede sig drastisk efter en fantastisk teamfight fra europæerne, der åbnede muligheden for Baron op. Men det var en chance som Seonghwan ikke ville give dem, og han formåede at stjæle den for øjnene af G2. Efter utallige pragtfulde teamfights fra G2, dræbte de tre ROX spillere under kampens tredje Baron. Trods G2 var bagud i guld hele gamet igennem, vendte de kampen, og tog den første plads i finalen.

   


Flash Wolves 2-1 H2k-Gaming

   

Selvom dagsprogrammet var godt tre timer bagud, bød game 1 alligevel på en times gameplay. Trods det varede en time, skete der ikke noget særligt. H2k viste et fantastisk macro spil, så selvom det tog dem 45 minutter at få et enkelt kill, så høstede de turrets, Dragons og Barons. Det blev først efter 62 minutter, at H2k med en buff fra Elder Dragon vandt den altafgørende teamfight, der sikrede dem første game i opgøret.

   

Andet game var damage-dealers versus tanks. Flash Wolves diskede op med Ekko, Graves, Syndra, Jhin og Karma. H2k draftede den modsatte retning, de samlede tre tanks; Mao’kai, Ivern og Nautilus som support. H2k kom rigtigt godt fra start,Fabian "Febiven" Diepstraten’s Ryze gik hurtigt 3-0 efter, at FW’s jungler blev fanget et par gange. Som kampen lige så stille bevægede sig over i mid-game, begyndte det at se skidt ud for H2k. Efter en række dårlige teamfights, og et skønt quadra kill fra FW’s ADC Lu "Betty" Yuhung, vendte Flash Wolves kampen.

   

   

Game 3 i dagens sidste semifinale kan beskrives med en sætning: “Fight for Baron”. Om og om igen kæmpede de to hold et brag af en kamp, for at komme i besiddelse af Baron. Efter en dårlig teamfight ved Baron, kostede det H2k et inhibitor. Begge hold anskaffede sig en Baron buff hver, men ingen af dem kunne bære et hold helt til finalen. Det var først i det 46. minut, at Huang "Maple" Yi-Tang med sin overvældende Syndra damage ledte Flash Wolves til en sejr, og et spot i finalen.

   

Det betød, at vi desværre ikke fik en europæisk finale at se i denne omgang.

   


G2 Esports 0-2 Flash Wolves

  

Trick pressede utroligt meget på i toplane, og førte hans hold til en god start i den første finalekamp. Hvis man troede det havde gearet G2 op til en dominerende kamp, så tog man ganske grueligt fejl. G2 udgjorde overhovedet ikke mere i kampen. Efter Flash Wolves samlede Baron op, pushede de G2 tilbage i basen, slagtede dem, og gjorde en ende på game 1.

   

Natteravnene fra G2 var endnu ikke klar til at give op, trods klokken for længst havde passeret 12. Med sulten efter en god præstation ved et internationalt event, samlede de energien og gjorde klar til krig for guldet. G2 kom godt fra start, og som hold var de 3-0. Det var først i det 20. minut, at Flash Wolves kom på scoreboardet. Efter G2 prøvede at contest ved Dragon, dræbte det taiwanesiske hold fire G2 spillere, og sikrede sig den ny-spawnede Baron. Uden problemer pressede de G2 længere og længere tilbage, et non-stop push, som kun blev stoppet efter, at nexus var nede.

   

Med en clean sejr i Polen får Flash Wolves nu lov til at løfte trofæet efter, at de faldt kort til Unicorns of Love, ved IEM Oakland.