Anden dag af IEM Katowice bød på tre kampe, som der allesammen var Bo3-formatet. Første kamp var mellem Unicorns of Love og Flash Wolves, som kæmpede om, hvem der skulle gøre ROX Tigers følgeskab i semifinalen.

De to næste kampe var også de første kampe i Loser's Bracket, hvor M19 tog imod Hong Kong Esports og Kongdoo Monster tørnede sammen med G2 Esports. Vinderen af disse kampe holdte liv i drømmen om at kvalificere sig til semifinalerne, mens taberne måtte gå skuffet hjem.

 

Unicorns of Love 0 - 2 Flash Wolves

Game 1 var nærmest som, at se  G2 mod FW igen, da holdet fra LMS igen udførte et nærmest identisk tower-dive i botlanen, hvilket gav dem first turret og en early-game føring. UoL kæmpede sig tilbage i opgøret med nogle gode teamfights omkring midlanen, hvor Fabian " Exileh" Schubert var fænomenal på Viktor. Men i sidste ende kunne UoL ikke stoppe FW, som med hjælp fra Baron og Elder Dragon kunne sikre Game 1.

UoL startede bedre ud i Game 2 da de denne gangg var holdet, som udnyttede et push i botlanen og tower-divede FW's botlane. Mid-game var præget af en masse teamfights, der både gik til UoL og FW's fordel. Situationen, som afgjorde dette game var, da FW formåede at få Baron og efterfølgende UoL's inhibitors. UoL kunne komme ikke tilbage efter det Baron-play og FW tager en 2 - 0 sejr over UoL, som nu skal ned i Loser's Bracket og møde G2.

 

M19 0 - 2 Hong Kong Esports

Første kamp i Loser's Bracket mellem de to, på papiret, svageste hold som deltager til IEM. HKE startede stærkest efter Lam " Gear" Kwok-Wa formåede at få et solokill på Syndra, hvilket gav ham og holdet en stor føring. HKE slap ikke denne føring på trods af enkelte dårlige teamfights omkring objectives. M19 havde specielt problemer imod HKE's Tahm Kench, der stoppede stortset alle picks og engages fra dem. HKE tog en sikker sejr i Game 1.

Game 2 var en rodet affære, som var præget af misforståelser internt i mellem spillerne, der resulterede i mange teamfights. Det blev hurtigt klart, at Game 2 skulle afgøres på baggrund af spillernes individuelle mechanics fremfor teamorienteret makro-spil. HKE trak det længeste strå i sidste ende og slog M19 med en 2 - 0 sejr, hvilket gør at de nu rykker videre og får muligheden for en re-match imod H2K, som de møder i den afgørende kamp om en semifinaleplads. M19 er dermed det første hold, som officielt er ude af IEM Katowice.

 

Kongdoo Monster 1 - 2 G2 Esports

Kongdoo Monster kunne ikke gøre noget i mod G2 Esports i Game 1, som tog en sikker sejr. G2 havde draftet en poke-comp med danske Jesper " Zven" Svenningsen på Vaurs, og KDM kunne ikke finde på et modsvar til mængden af poke fra G2. Kampens helt store stjerne var Luka "PerkZ" Perkovic, som efter et stærkt early-game formåede at overtage kampen sammen med jungleren Kim "Trick" Kang Yoon. De to blev en ustoppelige duo, som roamede konstant og hjalp de andre lanes. PerkZ endte Game 1 med en KDA på 15.0 og en 100% kill participation.

Det var en helt anden situation i Game 2, hvor G2 ikke havde en chance og KDM gjorde det til 1 - 1. G2 havde specielt en mærkværdig tilgang pick/ban, hvor de lod KDM få Leblanc, Graves og Jhin. G2 havde muligheden for at tage Jhin og Graves, men foretak Ryze og Lee Sin - hele denne fase gjorde at KDM havde overtaget inden kampen overhovedet var gået i gang. Kampen var stortset en illustration på, hvorfor Leblanc og Graves er nogle champions, som du helst vil fjerne fra spillet, hvis du ikke selv har muligheden for at picke dem.

Tredje og afgørende kamp var langt bedre for G2 i deres pick/ban, hvor de fik Trick på Graves, PerkZ på Corki og Zven på Jhin. Så der var lagt i kakkelovnen til en comp med høj damage og god poke. Kampen gik meget frem og tilbage mellem to de mandskaber, som begge kæmpede med næb og klør. Men sejren gik i sidste ende til G2 fra EU LCS, som efter at have taget baron kunne force et play gennem midlanen, hvilket viste sig at være nok til at vinde spillet.

G2 skal nu op i mod rivalerne fra UoL i den afgørende kamp om hvem, som skal have den anden semifinale plads i Gruppe B sammen med Flash Wolves. Du kan se highlights fra den afgørende kamp i videoen herunder.

   

Tror du at G2 kan gå hele vejen efter deres sejr over Kongdoo Monster?