Der har i lang tid været spekulation omkring den næste hero i Overwatch. Blizzard har i flere omgange teaset den såkaldte "Doomfist". En enorm mand, hvis våben er den handske, man transporterer i payloaden på Numbani. Men Blizzard har her til aften lagt en teaser ud på deres hjemmeside, der leder tankerne hen i mod en helt anden hero. 

Efi Oladele er navnet på den kun 11-årig pige, som "Atlas News" (Et nyhedsmedie i Overwatch-verdenen) har interviewet. På trods af sin alder er Efi dog allerede blandt de klogeste videnskabsmænd på kloden med speciale i robotteknologi og kunstig intelligens. Anledningen til "interviewet" er, at Eli for nyligt har vundet en stor videnskabspris. Hertil spørger intervieweren, hvad hun vil bruge pengepræmien, der følger med, til.

Her svarer Efi; 

Oh… Jeg har en idé… Men det er en hemmelighed for nu… Mine forældre tager mig ud og rejse for at fejre prisen! Det bliver første gang, at jeg kommer ud og flyve, så jeg kan ikke vente.

Citatet, og det at Efi laver robotter, kan hurtigt lede tankerne hen på en mulig pet-hero, der styrer en robot for at dræbe sine fjender. Men som flere af kommentarerne på Blizzards Overwatch side pointerer, så kan der muligvis være nogle etiske overvejelser i forbindelse med, at man kan dræbe en 11-årig pige i et spil.

Det ville dog være mærkværdigt, hvis Efi blev den næste hero, da Blizzard virker til at være langt med udviklingen af Doomfist, som der endda går rygter om, at skuespilleren Terry Crews skal ligge stemme til. 

Du kan læse mere om Efi i "interviewet" her.