Hvis du foretrækker Dota 2 over spiltitler som League of Legends og Counter-Strike: Global Offensive, så er der godt nyt. NetParty, der bliver afviklet i Øksnehallen fra den 20.- 22. december 2013, har valgt at at afvikle en Dota 2-turnering med en samlet præmiepulje på 5.000 danske kroner.
Indtil videre er der både League of Legends, Counter-Strike: Global Offensive og Splinter Cell Blacklist på menuen ved det kommende NetParty, men nu har arrangørerne af eventen valgt at ekspandere med endnu en turnering.
Hvis man har styr på sine mechanics i Dota 2, så er der mulighed for at vinde op til 3.000 danske kroner, som bliver tildelt førstepladsen. Andenpladsen og tredjepladsen må nøjes med henholdsvis 1.500 danske kroner og 500 danske kroner.
Arrangørerne skriver selv følgende om det nye spil på menuen:
Som noget helt nyt tager vi nu Dota2 med til event. Planen er på sigt at lave noget i Dota2 både online, og til alle vore arrangementer, herunder også til Copenhagen Games 2014. Men nu starter vi, og håber derfor at der opbakning til dette blandt danske dota spillere.
Vi ved godt tiden er kort, men det er vigtigt at få startet og derfor vælger vi at prøve denne lille turnering af, for ligesom at få lidt gang i det.
Præmien vil se således ud:
1. 3.000 kr.
2. 1.500 kr.
3. 500 kr.
Dertil kan der komme hardware præmie som vi arbejder på. Kravet er min. 10 hold. Kommer der færre, så vil vi stadig afvikle turneringen, dog med mindre pengepræmier. Der spilles 5vs5, Captains mode. Øvrige regler og turneringsstruktur annonceres senere. Der er nu åbnet for Dota2 tilmeldinger
Har du endnu ikke fået købt en billet, så kan dette gøres her for 250 danske kroner. Selve dørene åbner fredag klokken 12:00 og lukker søndag klokken 12:00, så der vil være rig mulighed for at få stillet "gamer-trangen".