Der var lagt i kakkelovnen til en spændende reunion, da Jang " Marin" Gyeong-Hwan og resten af afreeca Freecs' mandskab i går skulle op i mod Lee "Faker" Sang-hyeok's SK Telecom T1.

Marin oplevede i 2015-sæsonen stor succes som toplaner for netop SKT, hvor han op til den daværende sæson afløste nuværende Cloud9 toplaner Jung " Impact" Eon-yeong. I sin tid på SKT hjalp Marin holdet til en førsteplads i 2015 LCK Spring, 2015 LCK Summer og ikke mindst en førsteplads i 2015 World Championship. En turnering, hvor Marin endte med at blive kåret som MVP (Most Valuable Player) for sine præstationer. 

World Champions 2015 - SK Telecom T1

Så det blev spændende at se, om Marin kunne hjælpe sit nye hold til et godt resultat mod sine gamle holdkammerater, som i denne sæson har set virkelig dominerende ud, og var inden deres møde i går samlet 4-0 i sæsonen, hvor afreeca Freecs var 2-3.

Kampen endte med en noget overraskende 2-0 sejr til afreeca Freecs, der også har den tidligere Fnatic jungler Lee " Spirit" Da-yun i truppen. 

Første game var relativt tæt, men det virkede langt hen ad vejen som om at afreeca Freecs havde overtaget og ville det mest. Især Faker havde en sløj præstation i forhold til, hvad man er vant til fra spilleren, der i lang tid har været anset som den bedste spiller i verdenen.

Game nummer to virkede mere one-sided i afreeca Freecs' favør, hvor især Spirit og deres midlaner Lee "Kuro" Seo-haeng viste stor kvalitet. Faker spillede påny under det forventede niveau og formåede ikke at have den store impact på kampen, som var præget af mange tekniske problemer, hvor f.eks. SKT's jungler Yoon "Peanut" Wang-ho oplevede problemer med hans mus.

Om det er fordi, at Faker har brugt for meget tid på at streame på Twitch.tv, eller om han blot havde en dårlig dag er uvist, men det er nok tvivlsomt at vi ser denne version Faker to gange i streg. Om ikke andet får SKT mulighed for at rette op på den sløje præstation, når de søndag møder bbq OLIVERS.

afreeca Freecs står nu som de eneste der har formået at slå SKT i denne sæson. 

Herunder kan du se highlights fra afreeca Freecs' 2-0 sejr over SKT:

Husk du har mulighed for at bette på League of Legends hos danskespil her.