Inden forårssæsonens begyndelse i LCS reklamerede Fnatic stort med, at de ville arbejde ud fra en 10-man roster. Eller mere konkret betød det, at de havde 5 faste mænd på deres LCS-hold og så 5 på deres Challenger hold, Fnatic Academy, der altid skulle stå klar til at overtage en af positionerne på LCS-holdet, hvis det skulle se sig nødvendigt. 

Og det er kommet den danske jungler Mads "Broxah" Brock-Pedersen til gode. Han spiller normalt på Fnatic Academy, men får nu muligheden for at spille med de tunge drenge i den bedste række i Europa. Det skriver Fnatic på deres Facebook her til aften. 

Fnatic har nemlig midlertidigt sat deres normale jungler, tyske Maurice "Amazingx" Stückenschneider, af holdet for at give Broxah en chance i stedet. Amazing tager nu en pause fra competitive play i to uger. Og fra Fnatics side er der rosende ord til den unge dansker:

Having seen excellent displays from Broxah in the Challenger Series, we have made the decision to give him a shot in the LCS team 

Indtil videre mangler Fnatic stadig at få godkendelse fra Riot omkring det pludselig jungler skift. Men kommer det i gennem skal 19-årige Broxah som minimum spille i uge 4 og 5 af LCS, hvor Fnatic skal spille i mod Team Vitality og Splyce fra den modsatte gruppe. Herefter tager Fnatic stilling til, om Broxah skal fortsætte som fast mand på moderholdet. 

Fnatics forårssæson har indtil videre værende en smule svingende med 2 sejr og 2 nederlag. 

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Broxah selv.