Siden, Heroic annoncerede på deres twitter, at de havde bænket Michael " Friis" Jørgensen, har det været en kendt hemmelighed, at Herioic har haft Jakob "JUGi" Hansen i kikkerten. Det tog dog lidt længere tid at få forhandlet JUGi til Heroic, da Tricked og Heroic ikke kunne blive helt enige om prisen for JUGi. Men han skifter nu altså officielt. JUGi fortæller i en pressemeddelelse om skiftet.

Det er fedt! Jeg har haft en rigtig god tid hos Tricked, men glæder mig vildt til at komme i gang hos Heroic, som har både ambitioner og kvalitet til at blive et rigtig stærkt hold i international sammenhæng.

Jeg skal selvfølgelig lige vænne mig til nye holdkammerater og en lidt anden måde at spille på, men man mærker med det samme den gode energi og sulten efter resultater på holdet. Alt her er topprofessionelt, og jeg glæder mig til at være en del af hele det set-up, RFRSH støtter op med. Det bliver super fedt at komme i gang.

Friis, som JUGi erstatter, har haft en langt mindre aggressiv spillestil end mange af de AWPers, som han sammenlignes med. Hvilket også betyder, at hans stats ser anderledes ud end f.eks. Jakob " JUGi" Hansen. JUGi har tidligere vist gode takter og er utvivlsomt et af de største talenter med en AWP i hånden. Han har tidligere spillet sammen med Nikolaj "niko" Kristensen i Tricked, hvor de to spredte død og ødelæggelse sammen. 


JUGi kan give Heroic en ny dimension, da han er rigtig dygtig til at få åbnet omgangen op med AWPen. Heroic har nemlig haft lidt problemer med at fylde entry rollen ud, efter Lukas " gla1ve" Rossander blev hentet ind til Astralis. 

Lineuppet for Heroic består nu af:

  • Andreas "moddii" Fridh
  •  Nikolaj "niko" Kristensen
  • Marco "Snappi" Pfeiffer
  • Valdemar "valde" Bjørn Vangså
  • Jakob "JUGi" Hansen

Derudover er der planlagt en showmatch mellem Tricked og Heroic, som der kommer information om senere. Den første LAN-turnering, hvor vi ser JUGi i aktion, bliver ved IEM Katowice, hvor Heroic gøres følgeskab af både North og Astralis. Hvis du ikke kan vente dertil, skal Heroic møde LDLC i ESL Pro League i aften klokken 21:20, som du kan se her, når de går igang.

Hvor hurtigt tror du, at Heroic tager en plads i top 10 med dette lineup?