Anden uge af NA LCS sluttede natten til i dag med en nervepirrende kamp mellem CLG og C9, der har 
danske Nikolaj "Jensen" Jensen på holdet. 

En kamp der til sidst endte med endnu en sejr til Jensen og C9, hvilket betyder at C9 er det eneste hold i NA LCS, som fortsat er ubesejret. Jensen fik ikke opbygget en hjernedød KDA på 28 i denne uge, men var alligevel en af de grundlæggende faktorer i, at C9 kunne trække sig sejrrigt ud af de to kampe. 
Derudover kan Jensen prise sig ved at være den spiller i NA LCS, der har spillet flest forskellige champions indtil videre - otte forskellige champions for at være helt præcis.
Dem der er tættest på, er FlyQuest's Hai "Hai" Du Lam og TSM's Vincent "Biofrost" Wang, der begge har spillet syv unikke champions.

C9 Jensen har indtil videre spillet følgende champions:

Men C9 Jensen var ikke den eneste dansker, der var succesfuld i den netop overstået uge. TSM, med Dennis "Svenskeren" Johnsen og Søren "Bjergsen" Bjerg på holdet, fortsatte den opadgående formkurve da de, ligesom C9, endte med at gå 2-0 i anden uge på trods af nogle svære modstandere i Team Dignitas og Team Liquid. Især Bjergsen virker til at have rystet det værste rust af og begynder at nærme sig sit gamle niveau, hvilket kom til udtryk i Game 1 mod Team Liquid, hvor Bjergsen viste nogle kreative måder at bruge Ryze's ultimate Realm Warp på.

En mere overraskende præstation var, at Henrik "Froggen" Hansen og Echo Fox fik deres første sejre i NA LCS i denne uge, hvor de formåede at slå Kim "Ssumday" Chan-ho's Team Dignitas samt Hai "Hai" Du Lam's FlyQuest, der ellers var ubesejret før mødet med Echo Fox. Froggen viste på ny sine evner på hans berømte pocketpick Anivia, der igennem årevis har været et synonym for Froggen.

Det betyder at alle danskerne i NA LCS endte med en 2-0 score efter den netop overstået uge, hvilket med danske øjne selvfølgelig er optimalt, da vi gerne ser dansk succes i udlandet.

Stillingen i NA LCS efter Week 2 er dermed således:

NA LCS Standings - Week 2

Hvem af danskerne i NA LCS tror du, der ender højest i dette split?

Herunder kan du desuden se nogle af højdepunkterne fra Week 2 i NA LCS: