Astralis viste et særdeles fænomenalt niveau mod Natus Vincere i kvartfinalen, hvor Nicolai " dev1ce" Reedtz viste, hvorfor han var kåret til den tredje bedste spiller i 2016. Samtidig fremviste Lukas ”gla1ve” Rossander, at han ikke blot er en fantastisk caller og strateg, men kan også skyde modstanderne og udspille dem.
Astralis kunne have lukket kampen 2:0, men et par misplays og en dårlig start på Mirage sendte os ud på tredje map. Det kan vi ikke klage over, da Astralis fortsatte det høje niveau, og skød Na’Vi ud af mappet.

Kampen starter klokken 18:30, men inden da skal FaZe i aktion, hvor der også spiller to danskere, mod vinderne af de to seneste Majors, SK Gaming, og de starter ud klokken 16.

 

   

Det sendte dem videre til semifinalerne, hvor Fnatic fik tilkæmpet sig en plads over Gambit. Gambit må siges, at have taget den dårligste veto de kunne mod Fnatic, hvor de gav dem både Cache og Dust2, hvor Gambit blev rundbarberet på begge maps.

Fnatic-coren og coren fra Astralis dev1ce, Andreas " Xyp9x" Højsleth og Peter "dupreeh" Rothmann har i årevis kæmpet indædt mod hinanden i store turneringer. Danskerne var et af de få hold, som kunne vinde mod Fnatic i deres storhedstid, og igennem 2015 kæmpede de indædt om at kunne kalde sig det bedste hold i verden. Der har siden været en del udskiftninger, og 2016 havde en skuffende periode for begge hold. Det fik Astralis dog vendt, og holdet har aldrig set stærkere ud.

   

Astralis er en klar favorit

Astralis går ikke blot ind til kampen, som holdet med den største firepower, men også bedste mappool og ingameleader.
Det er ingen hemmelighed, at Fnatic har nogle stærke aimere, og det viste de mod Gambit på både Cache og Dust2, hvor deres pack-mentalitet var for meget for CIS teamet. Det var også en tilgang, som sikrede dem sejre på Cobblestone. Det hjælper dog ikke Fnatic, som ikke har en mappool til at kunne konkurrere med Astralis.

   

 

Astralis banner altid Cobblestone, hvor Fnatic har bannet Nuke igennem hele turneringen.
Efter svenskernes flade præstation på Overpass mod Gambit, så er det et sikkert pick for Astralis, og Fnatic bliver nødt til at tage Dust2 eller Cache, hvis de skal vælge til egen fordel, hvor begge maps er solide for Astralis.
Astralis fjerner sandsynligvis derefter det tilbageværende af Cache og Dust2, hvor Fnatic kan vælge om de vil spille Train eller Mirage, hvis de skulle tvinge Astralis ud på et tredje map.
Medmindre vi ser alle spillerne fra Fnatic i højeste gear, og de vinder alle pistolrunderne, så kan du godt sætte et kryds den 29. klokken 16, hvor finalen ved Majoren skal spilles.

Kampskemaet for resten af turneringen:

ELEAGUE kvartfinale, semifinaler og finale den 28. og 29 Januar

Tidspunkt
FaZe vs. SK Gaming 16:00
Astralis vs. Fnatic 18:30
Virtus.pro vs. Vinder af FaZe/SK
21:00
Vinder af Astralis/Fnatic
vs. Vinder af VP/(FaZe/SK) 16:00

 

Ser vi for første gang danskere i finalen ved en Major?