Ifølge TV2 Sport har Tricked eSport planer om at starte en helt ny Superliga i Danmark. En superliga af FIFA-spillere. Det er planen, at FIFA-ligaen skal fungere lidt ligesom den normale fodboldliga, hvor spillerne dyster imod hinanden på ugentlig basis.

Ifølge TV2 Sport indkalder Tricked eSport til pressebriefing i løbet af i morgen, onsdag, hvor de vil præsentere ligaen. 

TV2 Sport har også haft fat i den tidligere verdensmester August "Agge" Rosenmeier, der synes, at en FIFA-liga er en fantastisk idé for esporten i Danmark.

"Jeg synes, det er et fantastisk og et essentielt step for dansk FIFA og E-sport. Det, alle FIFA-spillere har drømt om, er ved at blive en realitet"

Og han tilføjer

"Det bliver taget til et helt nyt niveau, hvis Superliga-klubberne går ind i det. Her tænker jeg primært på det kommercielle niveau, men også niveauet for FIFA-spillerne i Danmark. Konkurrencen vil stige, og flere mennesker vil måske tænke på FIFA som en potentiel levevej frem for passion og hyggeting med vennerne."

Derved følger vi hollændernes fodspor, da de allerede har oprettet en FIFA-liga, hvor holdene fra fodboldligaen, Æresdivisionen, spiller mod hinanden. 

Artiklen opdateres løbende