Trickeds LoL-hold har den seneste uge spillet kvalifikation til Challenger Series, men efter i går er det nu slut for det danske mandskab. Selvom Tricked har vunde tre ud af fem kampe og står lige med polske Team Kinquin i gruppespillet, ender danskerne på en tredje plads, da de tabte deres kamp i mod polakkerne. Derfor ender Tricked lige netop ude for top 2, som giver videre adgang til slutspillet i kvalifikationen. 

Trickeds headcoach, Filip "Valentinê" Holde, er ikke tilfreds med resultat, men mener, at holdet leverede en god indsats.

Vi er selvfølgelig skuffede over, vi ikke opnåede vores målsætning om at gå videre. Jeg mener stadig, vi var blandt de bedste, som deltog i turneringen, men der var bare andre hold, som var bedre på dagen.

Derfor er Tricked målsætning om at komme i LCS inden de næste to år stadig langt væk, og Filip Holde forklarer, at det nu er planen senest at komme i Challenger Series i 2018.

Planen lige nu er at spillerne skal have lidt tænkerum, og så sætter vi os ned sammen med dem og bliver enig om fremtiden for det her projekt, og om hvilke ting vi skal have ændret for at få de bedste chancer til næste gang.

Filip Holde fortæller også, at der vil komme nogle ændringer i Tricked i den nærmest fremtid, og han afviser ikke udskiftninger. 

Det kan være alt fra træner, manager til spillere, som skal udskiftes. Det kan ligeså godt være, vi fortsætter samme setup, men ændrer vores fremgangsmåde. Et eksempel er, at vi nåede at have en bootcamp, hvor Bjarne Riis var ude og give gode råd, hvor man kunne mærke, det gav en del. Det kan være, det er ting, som vi skal arrangere noget mere af.

Tricked LoL-hold består

  • Peter "Atom" Thomsen: Top
  •  Jonathan "Sezzer" Villebro: Jungle
  • Dan "Godbro" Van Vo: Mid
  • Viktor "Cr1tbud" Eriksen: AD Carry
  • Anders "Fittle" Wind: Support