Før holdene kan gå juleferie, er der 16 hold, som lige skal igennem en sidste kraftpræstation. Det er de 16 hold, som deltager i ELEAGUE Major kvalifikationen, som foregår fra den 15. til den 18. december. Kvalifikationen bliver igen spillet med Swiss-formatet, så det burde være de bedste otte hold, som ender med at gå videre. Det bliver et blodbad, og selvom det kun er en kvalifikation, så er der stadig seks af holdene fra HTLVs top 10, som skal spille der på grund af deres resultater fra sidste Major.

De deltagende hold, som enten endte på en 9.-16. plads ved sidste Major, eller har kvalificeret sig igennem forskellige regioners kvalifikationer er:

Dignitas FaZe GODSENT mousesports
Ninjas in Pyjamas    EnVyUs    Vega Squadron     G2 Esports
OpTic TyLoo
Spirit Counter Logic Gaming
Immortals Cloud9 HellRaisers Renegades

Eftersom holdene kun ved, hvem de møder i deres første kamp, handler kampene langt mere om holdenes eget niveau end anti-stratting. Holdene kommer til at spille minimum tre kampe og kommer maksimalt til at spille fem. Se oversigten her.

Chad "SPUNJ" Burchill postede hans billede af, hvem der kunne gå videre.SPUNJ

I samme ånd ser vi på hvilke hold, som burde gå videre og dem, der absolut ikke burde.


52
Corsair
99 kr.
69
Tesoro
949 kr.
41
HyperX
899 kr.
6
SteelSeries
899 kr.
3
Mass
389 kr.

Stat padding og niveauforskel

Hvis vi ser på de sidste tre måneder i CS:GO, er der tre hold, som skiller sig meget ud fra resten. Det er Dignitas, OpTic og Ninjas in Pyjamas. De har et højere skill-niveau end stort set alle holdene, og de har et taktisk fundament og synergien til at eksekvere den.Spørgsmålet er ikke, om de kvalificerer sig, men hvem af dem der ender 3-1 fremfor 3-0.

Lige ved og næsten

De næste hold kan være med i toppen, men mangler enten tid, taktik eller stabilitet fra spillerne, og det tæller blandt andet aimstjernerne fra FaZe, G2 Esport, EnVyUs og Cloud9. FaZe kan skyde alle hold ud af banen, men kan også være fuldstændigt fraværende på serveren, og det er kendetegnet for alle fire hold; at de er enormt afhængige af deres respektive stjerner. Richard "shox" Papillon og Adil "ScreaM" Benrlitom, Kenny "kennyS" Schrub og Dan "apEX" Madesclaire og den asiatiske Cloud9-duo bestående af Jake "Stewie2k" Yip og Timothy "autimatic" Ta skal være i topform, når de møder andre tophold, men ved denne kvalifikation er holdene flere niveauer over mange af modstanderne, og de burde avancere sig. Det ville være overraskende, hvis ikke de seks spillere udøvede deres dominans mod de svagere hold og gav os en række lækre highlights.

Det tætte felt

Den gruppe af hold, som bliver mest interessant at følge, består af mousesports, HellRaisers, GODSENT, Immortals og Renegades. Alle disse hold har et lavere gennemsnitsligt niveau og afhænger af store individuelle præstationer.

mousesports så et kort øjeblik ud til, at de kunne blive en seriøs udfordrer til eliteholdene, men er nu langt fra den position. Deres niveau ved IEM Oakland var skræmmende lavt, og med deres superstjerne i form af Nikola "NiKo" Kovač, som forsøger at facilitere holdet fremfor sit eget spil, har mousesports mistet deres primære styrke. Samtidig er deres map pool blevet væsentlige dårligere, og de kan efterhånden kun kendetegnes som solide på Dust2 og Cache.

Immortals lignede ikke et stærkt og velfungerende hold ved ECS, og selvom de har brikkerne til at bryde igennem til top 10, så er der næsten altid et eller andet, som går galt for dem, og om det er på grund af manglende synergi eller erfaring, kan man kun gisne om. Men med rygterne, om at João "felps" Vasconcellos joiner SK efter Majoren, kan det måske være svært at finde motivationen som et hold. Både felps og Henrique "hen1" Teles skal være i storform, hvis holdet skal sikre sig en plads ved Majoren.

Dignitas ved ELEAGUEFoto: ELEAGUE (Dignitas da de spillede ved ELEAGUE Season 2)

GODSENT fik lige akkurat tilkæmpet sig en plads ved den europæiske kvalifikation, hvor det flere gange var marginalerne, som adskilte dem og deres modstandere. Holdet består af fire tidligere Major-vindere, men holdet er langt fra det niveau. Selvom holdet har brikkerne til at være et solidt hold, så har de ikke fundet niveauet endnu, og både Robin "flusha "Rönnquist og Jesper "JW" Wecksell har en opgave foran sig. Samtidig har deres map pool vist sig meget svag, og de starter ud mod G2, hvilket nok ender med et nederlag i første kamp til GODSENT.

HellRaisers har i et glimt vist, at de kan spille tæt med større hold, og siden tilføjelsen af Bence "DeadFox" Böröcz har holdet fået en solid portion ekstra firepower. Der er dog stadig et stykke for HellRaisers, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at kvalificere sig til Majoren, da de er et af de svagere hold i forhold til firepower. HellRaisers har dog en unik spillestil, og du kan sætte penge på, at de pusher overalt som CT, hvilket de vil blive straffet for, når de spiller mod mange af de deltagende hold.

Renegades har konstant forbedret sig og er et hold, som er fløjet lidt under radaren. De tabte finalen ved DreamHack Winter mod Gambit, men havde en solid vej dertil og de har en solid mængde firepower. Holdets største problem er, at et par af spillerne ofte forsvinder, når der er pres på. Det er desværre Justin "jks" Savage, som også er holdets bedste spiller, men kan han sørge for, at holdet når en afgørende kamp om de sidste pladser, så kan holdkammeraterne sørge for resten. De har også en solid map pool, hvilket giver dem en fordel imod mange af de deltagende hold.

De var med

Den sidste gruppe af hold er blandt andet et produkt af, hvordan Majorsystemet fungerer, og at man nok burde ligge CIS-kvalifikationen sammen med den europæiske, da ingen ved deres fulde fem ville sætte hold som Vega Squadron eller Spirit over Heroic, Space Soldiers og Epsilon.
Vega Squadron og Spirit burde blive skudt ud af mapsene, og selvom de har et par kendte spillere i deres lineups er de mange niveauer under de deltagende hold.

Counter Logic Gaming var i en kort periode Nordamerikas bedste hold, men er nu et hold, som primært er kendt for suspekte klips af Yassine "Subroza" Taoufik. At holdet lader alle andre end den tidligere stjerne AWPer for Selfless, Kenneth "koosta" Suen, AWPe, er helt grotesk, og holdets resultater har mildest talt også været temmelig dårlige.

TyLoo skabte tidligere på året overraskende resultater, hvor de både slog SK og Natus Vincere, men det var både på grund af overpræstationer fra spillerne, og at de havde en anden spillestil. Den spillestil har de fleste hold nu gennemskuet, og medmindre de har tilpasset sig, får TyLoo svært ved at følge med. Ved WCA fik de klø af iGame og Epsilon, og selvom det er solide hold, så bliver det op ad bakke for TyLoo.

Holdene har allerede trukket deres første modstander, og derefter afhænger det af, om de vinder eller taber deres kamp.

Dignitas starter turneringen ud mod Team Spirit klokken 16:00, og turneringen bliver streamet på Twitch herunder: