Det er ikke længe siden, at midlertidig-spillerne gik fra hinanden og dermed søgte nye græsgange. Det blev dog aldrig rigtigt til nogle nye græsgange, da drengene hurtigt fandt sammen igen, og er i dag gået officielle under Eastern Wizards.

De er dog ikke tilbage med helt samme mandskab, da Max "neon" Mazur og Anders "BK" Jørgensen ikke længere er at finde på holdkortet. I stedet har de hevet Asger "AcilioN" Larsen samt Nicolaj "mupzG" Djurhus ind i varmen.

Lineup:

  • Benjamin "tabu" Vangstrup
  • Alexander "zyh" Jensen
  • Thomas "haste" Dyrensborg
  • Asger "AcilioN" Larsen
  • Nicolaj "mupzG" Djurhus

Vi har hevet fat i Alexander "zyh" Jensen, som giver følgende ord.

Der var interne problemer på det gamle hold og jeg tror det havde noget at gøre med at vi havde forskellige ambitioner, sidst var det et hold sat sammen udelukkende af gamle mates, kammerater der kendte hinanden fra 1.6. Der gik ikke længe før vi savnede at spille med hinanden og samle tropperne igen dog med fornyelse i form af mupzG og AcilioN. mupzG og jeg spillede sammen i KS-GAMING, vi har længe snakket om at finde ud af noget - så det var en oplagt mulighed for at prøve det af. Vi er tilfredse med det nye lineup, og vi er glade for at kunne præsentere os selv som en del af Eastern Wizardz, vi vil gerne takke Eastern Wizards for tilliden og så håber vi på at gå en lys fremtid i møde.
Det er dog uvidst hvad holdet i fremtiden deltager i, så nu bruger de tiden i træningslejren, så de kan levere op til forventningerne, både organisationens og deres egne.