Transfersæsonen er for alvor gået i gang, og det ser ud til at intet hold, ligegyldigt hvor succesfulde de måtte være, er fredet. Således kan den den koreanske kæmpe ROX Tigers nu også være på vej til at miste flere af sine spillere. Supporten, Kang "GorillA" Beom-hyeon, AD Carry'en Kim "PraY" Jong-in og midlaneren Lee "Kuro" Seo-haeng har alle fået lov til at gå i forhandling med andre hold.
Indtil nu har hele holdet ellers haft forbud i mod at snakke med andre hold, men det forbud er nu blevet løftet. Det gælder dog stadig for den populære toplaner, Song "Smeb" Kyung-ho, jungleren Han "Peanut" Wang-ho og standin'en Hae "Cry" Sung-min.
Dog udløber Smeb, Peanut og Crys kontrakter her d. 30. november, og de kommer derfor også snart til at have muligheden for at forhandle med andre hold.
Endnu er intet bekræftet, og det kan meget vel være, at alle seks spillere vælger at blive på holdet. Smeb har dog udtalt på sin stream, at han ikke er sikker på, at han vil blive i Korea og spille.
2016 har været et rigtig godt år for den nuværende roster på ROX Tigers. Til Worlds blev de anset som en af favoritterne, hvor de også nåede helt til semfinalerne, inden de blev slået af SK Telecom 3-2. De fik dog for nyligt deres hævn over SKT, da de slog dem til KeSPA cuppen i Korea. Ud over de vandt de også Summer Splittet i LCK tidligere på året.
Efter et lidt sløvt 2016 for SKT mener mange LoL-seere endda, at Smeb har overtaget rollen som verdens bedste spiller fra Lee "Faker" Sang-hyeok.