Der er 700.000 kr. på højkant ved DreamHack Winter d. 24 til 27 november, hvor otte hold forsøger at sikre sig størstedelen af præmiesummen. Selvom præmiesummen ikke er voldsom, så er det stadig en række solide hold, som deltager i turneringen, og de er:

Gruppe A Gruppe B
Dignitas
GODSENT
FlipSid3 Tactics          
Team Kinguin
Cloud9
OpTic Gaming
Gambit Gaming
Renegades

     

Der er ingen tvivl om, at Dignitas og Cloud9 er favoritterne i de to grupper efter EPICENTER og ESL Pro League. Når det er sagt, så er gruppespillet Bo1, og der er ingen deciderede svage hold, som deltager til DreamHack Winter. Hvis ikke de to hold formår at avancere, så har de skuffet ret meget. Selvom Cloud9 er enormt afhængige af, at Jake "Stewie2k" Yip kan åbne maps, så burde kaliberen af spillerne kunne sikre dem en plads i semifinalen. Dignitas er i en luksusposition, hvor de ikke er afhængige af, at en af spillerne skal åbne mappet, og hele holdet er i stand til at overtage en kamp.

GODSENT har set skidt ud, men har i deres sidste par online kampe vist et solidt niveau, og vi ved, at spillerne på GODSENT har talentet, strukturen og erfaringen til at være med i toppen. Det ser efterhånden ud til, at både Jesper "JW" Wecksell og Robin "flusha" Rönnquist har fundet noget af deres tidligere niveau, og det var to vigtige dele i Fnatics dominerende æra. 

Struktur og erfaring er også nøgleord, når man snakker om FlipSid3, men holdet er alt for afhængige af enkelte spillere. Man kunne påpege, at de tabte til Echo Fox ved iBUYPOWER, men det må indskydes, at de måtte spille med en standin. Og som Spencer ”Hiko” Martin nævnte i et interview, da han var standin ved ESWC 2015, så har de et ret bestemt system. Når det er sagt, så skal man ikke undervurdere Andrey "B1ad3" Gorodenskiy, som er en af scenens bedste hjerner, men holdet mangler firepower for at kunne være med helt i toppen.

Kinguin er altid blevet anset som det andet bedste polske hold, og holdet har til tider leveret gode resultater, men har også haft nogle nedture. Holdet ser dog stadig ikke ud til helt at have fundet formen, efter at de tilføjede Karol "rallen" Rodowicz og Damian "Furlan" Kislowski. Det er et solidt lineup, men de får ikke det maksimale ud af det, og de bliver testet mod FlipSid3 og GODSENT.

Renegades mangler stadig at slå igennem ved en større turnering, og det er hverken talent eller taktik, som er holdets største problem, men derimod at spillerne har svært ved at komme i gang, hvis de har haft en skidt start. Renegades tvang FaZe ud i tre maps ved iBUYPOWER, men de ikke kunne ikke slå det europæiske powerhouse. I denne gruppe har de en bedre chance, og de er vant til at spille mod både Cloud9 og OpTic. Skal holdet kunne blande sig i toppen, så er det Justin "jks" Savage, som må træde i karakter.

I samme boldgade finder vi Gambit Gaming, som godt nok er Legends ved den kommende Major, men deres primære værdi for CS:GO scenen har i et stykke tid været deres videoer med Mihail "Dosia" Stolyarov. 

Det er det dog ikke længere, hvor holdet har tilføjet Danylo ”Zeus” Teslenko og Abay ”HObbit” Khasenov. Holdet har nu noget mere firepower end før, og en igl. med en enorm erfaring. Gambit tabte et map ved Acer Predator Masters, som de også vandt, og det er et hold, som kan overraske.

OpTic Gaming har taget titlen som Nordamerikas andet bedste hold, og holdet har lige slået EnVyUs og Fnatic ved ELEAGUE. Det er et hold, som er på vej op, og de har talentet til at spille op med top 8. Men synergien, erfaringen og det taktiske mangler lidt endnu. Óscar "mixwell" Cañellas er holdets stjerne og ikke nok med, at han stort set altid får mange kills, så er de fleste af dem også high impact. OpTic er nok tuneringens ’dark horse’, men skal de nå finalen, så skal Will "RUSH" Wierzba åbne maps i samme omfang, som han gjorde ved ELEAGUE.

For både Dignitas og OpTic er DreamHack mere et sidste testrun, inden det går løs ved ELEAGUE playoffs d. 30 november og kort efter både ECS Season 2 og ELEAGUE Major kvalifikationen.

En finale mellem Dignitas og Cloud9 er nok ønsketænkning, men mon ikke vi ser i hvert fald et af holdene i finalen. Turneringen streames på Twitch, hvor Dignitas møder Kinguin kl. 12:30.