Det danske hold, The Imperial, og Escape Gaming med den danske kaptajn Troels "SyndereN" Nielsen, har kvalificeret sig til Dreamleague Season 6, efter at begge hold klarede kvalifikations kampene 10-4. 

Team Liquid og Alliance har også kvalificeret sig til DreamLeague Season 6, efter at havde klaret sig henholdsvis 8-6 og 7-7 i kvalifikations kampene. Det russiske hold, Virtus.pro, havde også sluttet kvalifikationen 10-4, men trak sig fra resten af turneringen d. 10 november. Alliance kom med da Virtus.pro valgte at trække sig

Virtus.pro var ikke det første hold der valgte at trække sig fra turneringen. Både Evil Geniuses, OG og Team Secret trak sig allerede fra turneringen d. 6 oktober, da de mente, at Dreamhack lå for tæt på The Boston Major, der ligger i starten af december. Det var efter at de tre hold trak sig, at The Imperial, Virtus.pro og Team NP blev inviteret til DreamLeague Season 6. 

Det ukrainske hold, Natus Vincere, trak sig fra turneringen d. 31 oktober og blev erstattet af Ad Finem, der overtog Natus Vincere's score på 1-1, dog sluttede Ad Finem af med 5-9.

The Imperial står over for deres hårdeste turnering, da både Team Liquid, Alliance og Escape Gaming havde været med til The International 2016. The Imperial har dog vundet over Alliance i tidligere turneringer, dette gælder også for Escape Gaming, da de tidligere har vundet over Team Liquid. Så håbet om en dansker i finalen er ikke usandsynlig. 

Turneringen bliver afholdt til Dreamhack, d. 25 - 26 november, i Jönköping, Sverige og har en præmiepulje på knap 1.3 millioner kr., hvor 600.000 kr. går til vinderen. Turneringensformatet er double elimination Bo3, og finalen spilles som Bo5. 

Escape Gaming skal møde Alliance kl. 11 dansk tid. 

Alle kampene bliver streamet her: