Det er godt to uger siden, at über n00bz officielt vendte tilbage efter en solid præstation ved Comic-Con. Der er dog sket lidt ændringer ift. lineuppet, da Kristoffer "Kristou" Aamand tog i mod et tilbud andetsteds fra, og über n00bz har derfor indhentet et velkendt ansigt i form af Martin "wusung" Nielsen. Udover, at wusung er vendt tilbage, så har holdet også skrevet kontrakt med hinanden indtil årsskiftet.

Jesper "MENIX" Lund har uddybet, hvorfor de har tilføjet wusung igen og har fået papir på hinanden:

Vi gik egentlig officell med Kristou - men efter blot få dage fik Kristou et tilbud af andre mates, han følte han ville prøve af.

Vi forklarede ham, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side - og vores projekt er langsigtet, men han valgte alligevel at prøve lykken. Vi ønskede selvfølgelig held og lykke i hans nye projekt.

Det resulterede i, at 2 dage efter foldede deres nye projekt, og han spurgte om han kunne komme tilbage. Men som da vi fortalte ham, da han valgte at smutte - er tingene ikke altid ligefrem så simple, efter man har forsøgt noget andet.

Vi havde i 'kristouAFTERMATH' perioden spillet med wusung som standin og har nu fundet ud af, at han passer perfekt ind i vores 'nye' spillestil og planer for fremtiden.

über n00bz har nu fået registreret CVR nummer her tidligere på dagen - samt os spillere har underskrevet legale kontrakter for at undgå lignende situationer fremover.

Alt held til kristou fremover - han er hs og velkommen tilbage til nudelgnaskeren i über n00bz.

Og som prikken over i'et har vi selvfølgelig lavet en efterspurgt 'Return of the wusung announcement' video.

Du kan se 'Return of the wusung' her.

Martin "wusung" Nielsen har givet følgende statement omkring hans tilbagevenden til holdet:

Efter kristou valgte at lave en ALT + F4, fik jeg forleden et opkald fra noobsne.

Vi har nu spillet sammen det sidste stykke tid, og jeg føler mig endelig klar til at sige, jeg endnu engang er tilbage i startfemmeren med 4 mates.

Jeg føler, der er fremskridt dag for dag - og det tyder på, vi går en lys tid i møde.

  • Sebastian "GnuEN" Grassmé
  • Martin "wusung" Nielsen 
  • Jesper "MENIX" Lund
  • Lasse "Lass3" Møller
  • Alexander "zyh" Jensen