Ioann "Edward" Sukhariev er en af Ukraines absolut bedste spillere. Han har sammen med Natus Vincere domineret Counter Strike 1.6-scenen i flere år. Det blev dog ikke til en succes med Na'Vi i CS:GO, og heller ikke hans tid for Astana Dragons skulle ende med en lykke afslutning.
Interne problemer stod nemlig i vejen, og derfor tørner han nu ud for Nostalgie sammen med blandt andre Ladislav "GuardiaN" Kovács.
Lineup:
Alexey "OverDrive" Birukov
Dmitry "hooch" Bogdanov
Ladislav "GuardiaN" Kovács
Martin "STYKO" Styk
Ioann "Edward" Sukhariev
Edward går ind og afløser Sergey "hally" Shavaev af ukendte årsager. Nostalgie deltager til Dreamhack Winter 2013 i forsøget på at vinde den helt store præmiepulje.
De skal dog først en tur forbi Bring Your Own Computer-turneringen, hvor de to bedste hold vil blive delt ud i hhv. Gruppe B og Gruppe C.
Nostalgie skal i aktion i aften, hvor de møder Astana Dragons og UniversalSoldiers klokken 20:00 og 21:00. På trods af udskiftningen bliver der spillet med det oprindelige holdkort.