I løbet af den sidste måned har Riots Impact event kørt, som er en lodtrækningskonkurrence, man kun får lov at deltage i, hvis man donerer et vist beløb til velgørenhed. Den konkurrence er nu ved at være slut, og Riot har tænkt sig at fejre afslutningen med en 24 timers stream, hvor indtjeningerne ligeledes går til velgørenhed. Streamen begynder i aften, fredag, klokken 19 og kører derefter til lørdag klokken 19. 

På streamen vil der blive spillet en masse League of Legends, men der vil også blive spillet det nye brætspil sat i LoL's univers, Mechs and Minions, samt en række andre spil. Undervejs vil også flere gæster gøre deres optræden. De inkluderer LoL-underviseren, Foxdrop, de to skuespillere og brødre Freddie og Jimmy Wong samt de to rioters David " Phreak" Turley og James "Dash" Patterson. 

Riots Impact konkurrence, der har ledt op til streameventet, har samlet penge ind til fire velgørenhedsorganisationer, hvor tre af dem beskæftiger sig med lære unge om teknologi og give dem kompetencer inden for IT. Den fjerde, Mental Health America, arbejder for at skabe opmærksomhed omkring psykiske sygdomme. Alle, der deltager i lodtrækningen, har chancen for at vinde en af de i alt fem billetter til All-Star eventet i Barcelona d. 8-11 december. Her er både flyrejse, hotel og et backstage pas inkluderet, hvor man får lov til at komme på scenen og spille et game sammen med nogle af pro'sene.

Lodtrækningen til konkurrencen slutter kort efter velgørenheds streamen, og man kan stadig nå at købe sin entry til lodtrækningen her