Efter en ARG (Alternate reality game) som varende flere måneder, hvor små hints løbende blevet droppet omkring Sombra, og en del kritik på grund af længden, så er hun endeligt blevet annonceret af Blizzard ved BlizzCon. Sombra, som også kort blev dækket i vores  introduktion til Blizzcon, er den 23. hero i Blizzards Overwatch lineup, og er den anden tilføjet efter spillets udgivelse. Det interessante ved specifikt Sombra er, at der har været rygter om hende siden spillet stadig var i beta. Rygter har løbende kørt siden da, og kort før Ana blev udgivet, var  der mange rygter og teorier om at hun netop var Sombra. Hun blev annonceret på en af de bedst tænkelige måder; Igennem en af Blizzards smukke animated shorts. 

  
  

Siden sidste fredag, den 28. oktober, har ARG'en for alvor slået til, hvor det kunstige, mexicanske firma  LumériCo blev hacket af Sombra. Der har i slutningen af ARG'en været gjort stor brug af den givne hjemmeside, hvor adskillige mails mm. blev gjort tilgængelige for fansene, til at hjælpe Sombra med at opstøve hvad hun søgte. 

  

Evner

Sombra vil blive en offensiv hero, og virker til at få et meget bredt og interessant arsenal af redskaber i sin kamp mod fjenden. Man bør dog umiddelbart ikke anse hende som værende en typisk DPS, som man nok ellers vil se de andre offensive heroes som. 

Hendes våben, Machine Pistol virker til at er det eneste skade-givende fra hende.

Hack giver Sombra muligheden for midlertidigt at stoppe sine modstandere fra at bruge deres evner, eller at hacke en førstehjælpskasse, der gør den ubruglig for hendes modstandere.

Ved brug af  Thermoptic Camo vil Sombra midlertidigt blive usynlig og betydeligt hurtigere. Hvis der angribes eller tages skade, vil usynligheden ophøre.

Sombras Translocator virker en form for øjeblikkelig teleporter for Sombra. Med det skal det forstås, at hun kan smide den, og så længe den stadig er aktiv kan hun teleportere sig tilbage til den.

Til sidst skal Sombras ultimate selvfølgeligt dækkes:  EMP. EMP vil ødelægge modstanderes barrierer og lignende, samt hacke alle modstandere indenfor rækkevidden.

  
  

Til sidst kan det nævnes at der foruden Sombra også udkommer et nyt map, Eco Point Antarctic samt ny game mode: Arena, der tilbyder 1v1 samt 3v3, begge bedst ud af 5.

  

Sombra bliver udgivet på Overwatch's PTR i næste uge. Hvad er din umiddelbare holdning til hende?