I slutningen af næste uge har Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved Dreamhack Winter 2013 sin start. Eventen bliver afviklet i det svenske og har den største præmiepulje set til dato i CS:GO, eftersom arrangørerne har skrabet intet mindre end over en million danske kroner i hus.
Fra Danmark drager Copenhagen Wolves og n!faculty på onsdag til Dreamhack, hvor de skal repræsentere Danmark i Counter-Strike: Global Offensive-turneringen ved eventen. De får følgeskab af blandt andre Clan Mystik, Ninjas in Pyjamas, Team VeryGames og Astana Dragons, hvoraf sidstnævnte mandskab er endt i gruppe med de danske spillere.
Gruppe A:
- Clan-Mystik
- fnatic
- LGB eSports
- Natus Vincere
Gruppe B:
- Ninjas in Pyjamas
- Universal Soldiers
- iBUYPOWER
- WE GOT GAME
Gruppe C:
- Team VeryGames
- compLexity
- n!faculty
- BYOC
Gruppe D:
- Astana Dragons
- Copenhagen Wolves
- SK Gaming
- BYOC
Sidst Copenhagen Wolves mødte Astana Dragons var ved dette års udgave af Electronic Sport World Cup - også kendt som ESWC. Her mundede opgøret ud i en sejr til det ukrainske hold, så ulvene har rig mulighed for at få revance.