I går ankom der endnu en række changes til LoL's PBE. Her er der lige så stille ved at blive tilføjet alt det nye til LoL's pre-season patch, patch 6.22. Det helt nye ved den næste patch er en kæmpe ændring til stealth systemet, der altid har været svært for Riot at balance ordentligt.
Derfor forsøger de nu at indføre en Shimmer effekten, der skal gøre det lidt nemmere for summoners at finde de usynlige champions. Shimmer effekten træder i kraft, når man rammer den stealthede champion med en spell og viser kort en silhuet af fjenden.
Kilde: Surrenderat20.net
Championen bliver altså ikke synlig, men der vises kun et kort billede af han/hun, så man er klar over, hvor fjenden befinder sig. Denne effekt kan også ses i fog of war eller i buske.
Ud over Shimmer effekten vender Replays nu tilbage til PBE. For et par dage siden var de ellers blevet fjernet, efter Riot fandt ud af, der var en hel masse bugs med dem på PBE'en. De længe ventede Replays er på vej til LoL 7 år efter, at Riot annoncerede dem allerførste gang og gør det muligt for spillerne at gemme og gense deres games, hvornår de har lyst.
Foto: surrenderat20.net
Samtidig er der allerede gang i ændringerne til masteries til den næste season. De blev indført på PBE for et par dage siden. En af de nye masteries er Battle Trance i Ferocity træet, der giver op til 5% øget skade over 5 sekunder, når man er i combat med en fjendtlig champion. En anden ny mastery er Greenfather's Gift i Cunning træet. Den gør, at efter du har trådt ind i en busk, skader dit næste attack eller din næste spell yderligere 3% af din fjendes nuværende liv som magic damage.
Sammen med dem er der tilføjet enkelte masteries mere, samtidig med at der blevet ændret på andre. Du kan læse yderligere om de nye mastery trees her.
2016 sæsonen slutter d. 7. november. Det vides endnu ikke præcist, hvornår den næste pre-season begynder, men det bliver sandsynligvis i starten af 2017.