Det internationale Rogue lineup har valgt at skifte to af deres spillere, og det er Mathieu "Maniac" Quiquerez og Kevin "HS" Tarn, som er blevet sat på porten til fordel for nye spillere. Lineuppet havde på papiret ikke en voldsom ildkraft, men viste et solidt niveau ved Northern Arena, hvor det relativt nye lineup spillede solidt mod både Cloud9 og compLexity. 

Rogue har fra i dag fået tilføjet en god portion ekstra ildkraft, da to af stjernerne fra det kollapsede Mortal Kombat bliver budt velkommen. Der er tale om Viktor "v1c7oR" Dyankov og Kamen "bubble" Kostadinov, som har spillet sammen rigtigt længe, og har vist et højt niveau gentagende gange, som de bla. viste ved Copenhagen Games 2016, hvor de slog Dignitas 2:1 i kvartfinalen.

Tilføjelsen giver holdet flere muligheder og en bedre rollefordeling, og med bubble på holdet så vil et dobbelt AWP setup være utroligt stærkt for dem. Kan holdet kombinere og facilitetere deres styrker og svagheder, og undgå at ende med samme stil som bulgarernes tidligere hold var kendt for, hvor de ofte endte med at forcebuye indtil de enten vandt eller tabte. Det bliver også bubble og v1c7oRs bedste forsøg på at kvalificere sig til den kommende Major, da de med deres gamle hold altid måtte bruge en standin, da Simeon ”dream3r” Ganev har et VAC-ban, og derfor er udelukket fra at deltage i Valve turneringer.

På Rogues hjemmeside har Maniac givet følgende statement:

"We put this team together hoping that the lineup would be able to work together with time and effort but we were wrong. We realized after a while that the team was out-of-sync and we couldn't find a good common ground to work on. There isn't anyone to blame, we simply shared different visions on how to succeed as a CS team and as a working unit. HS and me have now parted ways with the rest of the team. I'd like to thank them for the time we had together and wish them good luck in their future."

Rogue består nu af:

  • Casper “cadiaN” Møller
  • Jesper “tenzki” Plougmann
  • Nicolai “glace” Jensen
  • Viktor “v1c7oR” Dyankov
  • Kamen “bubble” Kostadinov

Holdet vil deltage i ESCW 2016, som starter d. 27 oktober, hvor både Heroic og Tricked også vil deltage.