I nat blev de sidste gruppespilskampe spillet, da SKT, C9, Flash Wolves og I May kæmpede om kvartfinalepladserne i gruppe B. Det kom de forsvarende mestre, SKT, og amerikanske Cloud9 bedst ud af, og det betyder, at nu er alle kvartfinalisterne fundet. Og det er nok de færreste, der kunne have forudsagt, hvilke hold der ville ende her.
Kvartfinalerne, der bliver spillet bedst ud af 5, ser således ud:
Kvartfinaler |
Tid |
|
|||
![]() |
vs. | ![]() |
Torsdag, d. 13. oktober, kl. 24.00 |
|
|
![]() |
vs. | ![]() |
Fredag, d. 14. oktober, kl. 24.00 | ||
![]() |
vs. | ![]() |
Lørdag, d. 15. oktober, kl. 24.00 | ||
![]() |
vs. | ![]() |
Søndag, d. 16. oktober, kl. 24.00 |
Der er derfor lagt op til nogle utroligt spændende kvartfinaler, da det nu er ubestridt de bedste hold, der møder hinanden.
En særlig kamp, der er værd at lægge mærke til, er H2k vs. ANX. ANX har vist utrolig styrke og har som det første wildcard hold nogensinde kvalificeret sig til kvartfinalerne til Worlds. De mange sejre og den pludselige fanstøtte giver uden tvivl ANX stor tro på fremtiden, og de er derfor farligere end nogensinde. Samtidig kom H2k stærkt tilbage fra en sløv start på gruppespillet, men endte med at tage førstepladsen i gruppe C bl.a. efter at have slået favoritterne i gruppen, EDG, to gange. Det bliver derfor to hold, der indædt vil kæmpe for at holde sig i Worlds, og de har bevist, at de kan slå de helt store.
Ellers bliver ROX Tigers vs. EDG også en meget spændende kamp. Begge hold er blandt favoritterne til at vinde Worlds, og i sær ROX har meget pres på sig. EDG har ikke haft det bedste gruppespil, og deres performance har generelt været lidt skuffende. Det er dog to titaner, der møder hinanden, og deres kvartfinale kommer sikkert til at trække helt ud i 5 kampe.
Som den eneste dansker tilbage i Worlds står Nicolaj "Jensen" Jensen nu tilbage på C9. Hos gaming.dk hepper vi selvfølgelig alt, hvad vi kan på ham, men ham og C9 kommer til at få en meget svær kamp. Kvartfinalerne begynder torsdag d. 13. oktober, lige når det bliver midnat.