Gruppespillet ved dette års verdensmesterskab har nået halvvejen, og alle holdende har mødt hinanden i grupperne. Indtil nu har holdene kun spillet én kamp på kampdagene, men i denne uge med de sidste gruppekampe skal de i stedet spille hele tre gange på en dag. Det betyder altså, at hver gruppe bliver afgjort på hver sin dag med startfløjt fra på torsdag af.
Gruppe A
# | Holdnavn | V | T |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
4 |
![]() |
0 | 3 |
Gruppens storfavoritter, ROX Tigers, skulle gerne gå let og elegant gennem gruppespillet uden alt for meget bøvl. Dog fik de kamp til stregen, da Counter Logic Gaming formåede at slå dem af pinden. Det betyder dog ikke, at jeg stadig ikke ser dem gå videre - faktisk gerne i toppen af tabellen.
Der er ingen tvivl om, at det ser sort ud for G2 Esports. Når de på torsdag går på scenen, skal de have fundet deres spil frem igen, for deres fejl kommer til at koste dem dyrt. Nu har de dog mødt deres modstandere en gang før, og derfra burde de kunne tage noget med sig videre til taktikmødet. De får i den grad også brug for noget held. For selvom de hiver tre sejre hjem, vil de dele andenpladsen, så de bliver virkelig sat på en hård prøve. En prøve, som jeg ikke tror, de formår at bestå. Jer ser nemlig, at Counter Logic Gaming snupper den sidste plads videre, selvom G2 Esports havde en suveræn sommersæson.
Gruppe B
# | Holdnavn | V | T |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
3 |
![]() |
1 | 2 |
3 |
![]() |
1 | 2 |
I Gruppe B burde det også stå klart, at jeg lader SK Telecom T1 få favorittitlen og ser dem videre til kvartfinalerne. Her bliver det dog lidt sværere at komme med et bud på det sidste hold. I May til gengæld ser jeg ikke gå videre, da jeg tror, de mangler en smule erfaring på den internationale scene som et hold, selvom de huser nogle stærke individuelle spillere.
Oprindeligt havde jeg store forventninger til Flash Wolves, som har haft en yderst succesfuld og dominerende sæson, og de har da også allerede bevist, at de kan slå de dobbelt forsvarende verdensmestre, SK Telecom T1. Cloud9 havde jeg egentlig set som runner up her i gruppen, men efter at have set den første runde, tror jeg, at de har en forholdsvis stor chance med deres lille føring over Flash Wolves. Da de to hold mødte hinanden, kom de ud i en 70 minutter lang kamp, og derfor trækker det op til en ordentlig stormvejr, når de skal spille igen på fredag.
Gruppe C
# | Holdnavn | V | T |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
3 |
![]() |
1 | 2 |
3 |
![]() |
1 | 2 |
Det brasilianske hold, INTZ e-Sports, overraskede mig, da de nedlagde det stærke Edward Gaming. Dog tror jeg ikke helt, at de har nok kort oppe i ærmet til at gå videre fra gruppespillet. Derimod regner jeg stærkt med, at Edward Gaming snupper en plads i kvartfinalerne.
Det sidste hold fra gruppen, som jeg tror, der går videre, er ahq e-Sports Club. De har trods alt en lille føring over H2K, og derudover formår de også fint at få objectives og forsøger at skabe en føring med hensigt på at afslutte kampene. Selvfølgelig er alle kampene vigtige for de to hold, men hvis H2K skal videre, skal de virkelig oppe deres spil for at slå Edward Gaming, og så må de krydse fingre for, at ahq e-Sports Club fejler stort - hvilket jeg dog ikke tror, de gør.
Gruppe D
# | Holdnavn | V | T |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
1 |
![]() |
2 | 1 |
4 |
![]() |
0 | 3 |
Det er bestemt ikke gået godt for europæerne her ved verdensmesterskabet. I fjerde gruppe har det danske hold, Splyce, ikke en eneste sejr på kontoen, og deres chancer for at gå videre ser jeg ikke desværre ikke værende særlig store. Det har dog ikke set håbløst ud for danskerne, der stadigvæk har vist flotte præstationer her ved deres første verdensmesterskab, så spændende bliver det også at se, om de får snuppet en sejr med sig på vejen i den nok sværeste gruppe.
Derimod ser jeg de to danskere fra Team SoloMid, Søren "Bjergsen" Bjerg og Dennis "Svenskeren" Johnsen, tage gruppens førsteplads. Holdet har haft et godt år, hvor de har udviklet sig meget som et hold. Der forekommer stadig fejl, men de har allerede vist et godt spil, som tegner godt til søndagens kampe.
Igen bliver det svært at vælge den sidste kandidat, da Samsung Galaxy og Royal Never Give up begge har niveauet til at gå videre. Dog vælger jeg at satse på, at Samsung Galaxy går videre. Selvom Royal Never Give Up på ingen måde er dårlige, så tror jeg ikke, at de slår Team SoloMid og Samsung Galaxy på pointtavlen, når holdene skal spille tre kampe på samme dage.