Copenhagen Flames har udvidet og er gået ind i endnu en scene, hvor det denne gang er Heartstone. Jonas “Janos” Christensen er en ung spiller på 16 år, som er blevet hentet ind, men trods hans unge alder, så har han spillet Heartstone siden den åbne beta og startet hans egen organisation. Vi har stillet et par spørgsmål til Steffen, som ejer Copenhagen Flames.

Har det hele tiden været et mål at udvide til andre esports titler, og hvorfor faldt valget på Heartstone?

Udover den åbenlyse gamer-interesse så er Hearthstone interessant for os, fordi man kan komme udøverne meget nært, mens man ser stream og følger spillet. Det er slowpaced og giver en hel anden interaktion. Det kan jeg godt li', og det går godt i spænd med det, vi gerne vil som organisation.

Normalt ville man mene at 16 år var en ung alder, men der er efterhånden rigtigt mange professionelle esports atleter i den alder. Mener du, at er vigtigt at støtte og give de unge spillere omgivelser og muligheder? 


20
HyperX
689 kr.
150
Billig
649 kr.
31
Mousesports
2799 kr.
9
Steelseries
929 kr.
12
AKRacing
3199 kr.

For det første er Jonas et unikt talent og individ. Han er meget ung, har en bemærkelsesværdig bevidsthed

om, hvad han kan og vil. Derudover har han haft sin egen organisation allerede, det fortæller altså lidt.

Som jeg har fortalt før, vil jeg gerne skabe de samme rammer for mine spillere, som man ser i andre sportsgrene. Jeg kigger på fodbold og NFL primært. Her har man med ungdomshold at gøre (high school og college i Football), hvor der er etableret rammer, som sikrer atleten de bedste muligheder for udvikling. Det samme vil vi gøre for en spiller som Jonas. Han vil få den bedst mulige sparring, få tilknyttet en fysisk træner samt have sig egen team manager, som overser Hearthstone afdelingen. Hvert spil får samme opbygning. Derfor er den udvikling, du taler om her også så vigtig, så vi hele tiden flytter os som sport og kommer tættere på de rammer, andre sportsgrene har glæde af.

Heartstone er ikke nok ikke en af titlerne, som folk først tænker på ved esport, men det har en temmelig stor scene. Var det en medvirkende faktor til at vælge Heartstone og Janos; at sætte fokus på Heartstone? 

Hearthstone har en stor fanskare, men har det lidt svært som esport på grund af RNG elementet. Jeg mener nu ikke, at det gør det mindre validt som esport, idet vi har med nogle udøvere at gøre som træner, dyster på højt konkurrencemæssigt niveau og sidder med samme forudsætninger for sejr, inden kortene er givet.

Kan vi forvente at se Copenhagen Flames gå ind i flere scener indenfor den nærmeste fremtid?

Vi har interesse i andre spil. Men man skal ikke forvente, det bliver nogle af de store som League of Legends og CS:GO lige foreløbig. Jeg synes, det giver mening for os at gøre indtog i andre esports som Rocket League eller måske CoD før vi kigger på dem. Jeg vil dog pointere, at Overwatch især har potentialet for et muligt academy hold også. Dette kan også være en retning sigte efter. Dvs. generelt at sikre et stabilt fundament for hver sport med personale og spillere på højt niveau, inden man går videre.

Janos

Vi har også haft fat i Janos, og stillet ham et par spørgsmål, omkring Heartstone og de fremtidige mål.

Hvad er det, som du synes gør Heartstone sjovt?

Jeg har altid siden jeg var lille, foretrukket at bruge hovedet frem for hænderne. Udover det så har jeg altid været meget fascineret over Pokemon kort og Yu-Gi-Oh kort, da jeg var mindre, men eftersom jeg ikke kunne engelsk dengang, så lærte jeg aldrig hvordan man spillede det rigtigt, og tror også det fik mig til at starte på Hearthstone til at begynde med.

Hvornår opdagede du, at du faktisk var ret god til Heartstone?

Tja, det er lidt svært at sige. Jeg synes egentlig det gik meget godt allerede helt fra starten af, men der gik det mest bare med at få samlet nogle kort sammen og spille Arena. Jeg fik dog legend allerede efter at have spillet det i 3 måneder, og tror det var der det gik op for mig, at jeg nok var okay til spillet.

Får Heartstone mere fokus nu, hvor du ikke længere også er aktiv i din egen organisation? 

Det gør det helt sikkert! Jeg havde utrolig meget arbejde med min egen organisation, da vi egentlig kun var 2 der gjorde alt arbejdet. Så det er en kæmpe frihed, at bare kunne spille spillet og få streamet en masse igen.

Hvad er målet indenfor de næste 3 måneder?

Jeg håber på at gå top 3 i en major og muligvis skaffe legend #1 tilbage. Derudover ser jeg frem til Gigacon her i næste weekend, og jeg håber på noget support fra alle der støtter Flames!

Det bliver spændende at se, hvordan Janos kommer til at udvikle sig, og den unge spiller har allerede haft en række gode resultater, som bl.a. tæller: #3 til NLParty 2016, Top 16 ved Copenhagen Games 2015, og mere. 
Hvis du skulle få lyst til at se, hvordan han spiller Heartstone, så streamer han ofte på Twitch.