Hos Gaming.dk ønsker vi at fremhæve dem, der fremmer esport såvel som gaming generelt her i Danmark. I den forbindelse sætter vi fokus på Nordjyllands største LAN - Geeks Gone Wild.

Vi har i den forbindelse taget en snak med Dennis "Lange" Nielsen, formand for Lan Team Nord og medarrangør af Geeks Gone Wild (GGW). Lan Team Nord er en computerforening i Aalborg, hvor der på ugentligt plan mødes, med fokus på snakken og hygge.

Gaming på konkurrence niveau har som aldrig været i fokus – tværtimod hyggen, hvilket også afspejler sig i vores arrangementer. Vores vision har altid været at levere stabile og veludførte arrangementer hvilket jeg efter egen mening synes vi altid har levet op til
Lan Team Nord driver Geeks Gone Wild, og selve LAN'et har eksisteret siden 2006, hvor det første gang blev afholdt i Fjelleradhallen i Gistrup. Efter 10 år som base, måtte Lan Team Nord indse at Fjelleradhallen var for lille til GGW. Gistruphallen blev derfor prøvet i påsken 2016, og var en kæmpe success med samtlige 408 billetter solgt. 
Det kommende Geeks Gone Wild LAN bliver endnu en milepæl i den 10 årige lange historie hvor der for første gang bliver forsøgt at at holde LAN i 2 haller. Ved sidste LAN oplevede man at Gistruphallen ikke havde den nødvendige udluftning til 450 computere. 
 

asd

 Foto: GGW.dk
 
For at adressere problemet med den manglende udluftning, er hal 2 taget i brug, resulterende i at GGW endnu engang kan kalde sig for Nordjyllands største LAN – en titel som der bestræbes på at blive bibeholdt i samarbejde med Aalborg Kommune, fortæller Lange og fortsætter:
 
Selve kulturen omkring LAN har udviklet sig utroligt meget gennem tiden. Førhen sad vi 50 unge i en sportshal mens forældre kiggede på udenfor og tænkte ”De sidder jo bare derinde og kigger i den skærm” – Nutidens LAN er helt anderledes.
Vi oplever en væsentlig større interesse fra både forældre, medierne såvel som kommunen. Det er lidt som om at folk har fået forståelsen at LAN er socialt og hjælper med at knytte bånd mellem online-venskaber.

I takt med at esport og hele gaming kulturen har udviklet sig har det også betydet at flere LAN's dukker op i forskellige former – nogle er drevet af frivillighed som os selv, mens andre kun er drevet for at danne økonomisk overskud. Det er dog super fedt at se nye spillere som POWER vælge at sponsorere og navngive et helt event!

Og selvom LAN'et først for ikke længe siden rykkede i nye lokaler, tænkes der bestemt stort hos Lan Team Nord:

Geeks Gone Wild er i rivende udvikling og jeg tror kun at Gistrup Hallen er en midlertidig station for os. Den store drøm er helt klart at fylde Gigantium i Aalborg med computere, så at hele Aalborg kan se. hvad et rigtigt LAN er. Drømmene er ikke små og jeg er ikke i tvivl om at de en dag vil blive realiseret.
Sidder du nu, og kunne tænke dig at deltage i det kommende Geeks Gone Wild LAN? Det finder som nævnt sted i Gistrup Hallen i Gistrup, fra den 21. til 23. oktober, til en pris af 275 kr. per billet. Af de 472 billeter, er der i skrivende stund stadig mere end 300 tilbage, som kan købes på deres hjemmeside. Præmiepuljen vil ved et udsolgt event være på 27.000 kr., samt diverse godter fra LAN'et sponsorer.