De populære castere Erik "DoA" Lonnquist og Christopher "MonteCristo" Mykles har den 16. september 2016 offentliggjort et nyt samarbejde med OGN, hvor de skal caste Overwatch. Begge castere har en rig baggrund i esports scenen med massive fan baser, og har begge castet i flere forskellige spiltitler. Doa og MonteCristo fik deres helt store gennembrud gennem spiltitler som StarCraft II, Hearthstone og League of Legends. Begge castere har dog en række flere spil i baggagen, og de ankommer derfor til Overwatch scenen med en masse esports erfaring.
Overwatch will be the seventh game that I have casted in eSports, but my first FPS.
I have been working for months on it already!
— MonteCristo (@MonteCristo) 16. september 2016
. @MonteCristo and I have been prepping since beta! FPS is the genre I've played most over the years so I'm glad to finally cast one!
— erik lonnquist (@ggDoA) 16. september 2016
Det kendte Sydkoreanske esports-netværk OGN vil fra den 7. oktober op til og gennem december afholde Sydkoreas hidtil største Overwatch turnering. Turneringen vil have plads til 28 hold og får en samlet præmiepuljen på 200,000,000 South Korean Won ($177,000 USD), fortæller ESPN. Turneringen vil blive opdelt i to ligaer, hvoraf den stærkeste liga vil indeholde 16 hold, heraf vil fire være fra vesten, mens den sekundære liga vil indeholde 12 sydkoreanske hold.
Disse nyheder kommer omtrent samtidig med at skaberne af League of Legends, Riot Games, har udmeldt deres 2016 World Championship Line up, der til bedrøvelse for mange fans, ikke har hverken Doa eller MonteCristo i deres line up, som det ellers tidligere har været tilfældet. Mange fans stiller sig derfor spørgende over for, hvordan de populære kommentatorers fremtid ser ud inden for spillet League of Legends.
Meet the #Worlds 2016 On-Air Team:https://t.co/PAXDGA9vLP pic.twitter.com/v0ucat9sZ0
— lolesports (@lolesports) 16. september 2016
Spørgsmålet ligger blandt andet i, hvorvidt der vil være tid i kalenderen for begge casters til både at caste Overwatch for OGN, og League of Legends i den Sydkoreanske liga LCK. Især Doa har dog tidligere castet i flere spil for OGN uden store problemer. Derudover ligger dele af turneringen samtidigt med League of Legends World Championship 2016, hvor hverken Doa eller MonteCristo skal deltage.
Doa og Montecristo er ikke de eneste castere, der har skiftet esports genre for, at prøve kræfter med det hurtigt voksende Overwatch. Flere ESL castere har også tidligere skiftet mellem genre. De nuværende Overwatch kommentatorer, Jason Kaplan og Leigh "Deman" Smith, er også kendt for tidligere at have været hyret som casters i EU LCS. Derudover er de populære CS:GO casters Anders Blume og Auguste "Semmler" Massonnat blevet hyret til at caste Overwatch Open, som begynder allerede den 25. september, og varer indtil den 30. september.