Siden VALVE bekræftede, at de forskellige events ville benytte sig af deres versioner af de forskellige maps, har der været stor utilfredshed på den danske og internationale scene. Utilfredsheden har gået på VALVEs version af de_mirage og de_train, hvorfor ESEA valgte at afholde en afstemning - og de har netop bekræftet deres beslutning.

ESEA har valgt at lytte til stemmerne og skiftet tilbage til de_mirage_ce og de_train_ve. Dreamhack, ESWC, ESL og Gaming.dk har valgt at benytte sig af den samme mappool for at gøre det lettere for de enkelte hold at øve, hvorimod ESEA har valgt at sige fra og vil benytte sig af de redigerede versioner.

Det betyder, at mappoolen til ESEAs 15. sæson er således:

  • de_cache
  • de_inferno
  • de_season
  • de_train_ve
  • de_mirage_ce
  • de_dust2
  • de_nuke

Hvorvidt de andre arrangørerne vil skifte tilbage til _se og _ce versionerne, kan kun tiden vise. På nuværende tidspunkt skal der dog ikke tages stilling til dette, da årets største LAN, Dreamhack Winter 2013, benytter sig af de helt oprindelige versioner.

Hvilke versioner synes du, at de forskellige events skal benytte sig af?