Efter at der i går aftes blev spillet finaler til Regional Finals i Europa og Nordamerika, er de sidste hold nu fundet til verdensmesterskaberne i LoL, Worlds. Og det bliver et Worlds med op til flere danskere i action på topholdene. Vi giver her et kort recap af Regional Finals, derefter giver vi en oversigt over de hold, der kommer med til Worlds og fortæller lidt om de hold, man bør holde øje med til mesterskabet. . 

I går spillede det næsten fuldt danske hold Splyce i mod Unicorns of Love i finalerne til EU Regional, hvor de slog dem 3-2 i et tæt opgør og sikrer sig derved et tredje seed til Worlds på trods af, at de ikke fik nok Championsships points i LCS og blev slået af G2 Esports i Summer Splittet. Til NA finalen, der blev spillet efter EU, slog Cloud9 Immortals uden de helt store problemer og sikrede sig derfor den sidste plads til Worlds.

Derfor ser de kvalificerede hold således ud:

RegionSummer Split vindere (1. Seed)Højeste antal CP (2. seed)Regional Finals vindere (2. og 3. seed)
NAFile:Team SoloMid.pngTeam SoloMidFile:Clg logo2.png Counter Logic GamingFile:Cloud9x.png Cloud9 (3. seed)
EUFile:G2 logo.png G2 Esports (2. seed)File:H2kLogo.pngH2k-GamingFile:Splyce logo.png Splyce (3. seed)
SydkoreaFile:ROX Tigers.png ROX TigersFile:SKT1.pngSK Telecom T1File:Samsung.pngSamsung (2. seed)
KinaFile:EDG logo.png Edward GamingFile:RNG.png Royal Never Give UpFile:IMay.pngIMay (2. seed)
TaiwanFile:Flash Wolves.pngFlash WolvesFile:Ahq logo new.png ahq e-Sports Club (2. seed)
Wildcard File:INTZ logo.png INTZ e-Sports (Brasillien)File:Albus NoX Luna.png Albus NoX Luna (Rusland)


Splyce: Et hold, som vi særligt skal lægge mærke til, er Splyce. Holdet består af 4 danskere og var tidligere helt dansk. På trods af at holdet blev samlet op af en helt ny organisation sidste år, fik helt nye coaches og var nødt til at spille om promotion til EU Spring Split, lykkedes det både at komme på andenpladsen i LCS i sommers, give G2 Esports kamp til stregen i Summer Split finalen og kvalificere sig til Worlds efter Regional Finals. Det bliver derfor meget spændende at se, hvordan det kommer til at gå de danske drenge til verdensmesterskaberne. 

SKT: De forsvarende mestre SK Telecom bryder som det første hold nogensinde LoL forbandelsen, der dikterer, at det hold, som sidst vandt verdensmesterskaberne, ikke kvalificerer sig til det næste Worlds. Og de anses også som en af de store favoritter til at tage titlen igen. Men i denne sæson af LCK har SKT ikke været lige så dominerende, som de plejer. Efter at de tabte til KT Rolster i LCK semifinalen, blev de nødt til at kvalificere sig på deres Championsship Points. Det kan derfor være, at 2016 bliver året, hvor Lee "Faker" Sang-hyeok og hans hold mister deres status som de bedste i verden.

TSM: Det altid dominerende Team SoloMid er endnu en gang med til Worlds. En turnering, de har været med til lige siden, holdet blev grundlagt i 2009. Og de ser stærkere ud end nogensinde. Efter det sidste Worlds i 2015 blev hele holdet bortset fra Søren "Bjergsen" Bjerg udskiftet, hvor bl.a. AD Carry Yilliang "Doublelift" Peng kom til. Og nu snart et år efter er holdet ved at være blevet spillet godt sammen og har fået selskab af supporten Vincent "Biofrost" Wang. De er uden tvivl tørstige efter at tage deres første Worlds sejr. 

G2 Esports: Det europæiske G2 Esports er efter erhvervelsen af danske Jesper "Zven" Svenningsen blevet utroligt stærke og lå suverænt nummer 1 til LCS i den seneste sæson og vandt derefter Summer Splittet. Sidst, at Zven spillede Worlds, kom han på en 3./4. plads med Origen efter et nederlag på 3-0 til SKT. Nu er han tilbage med et stærkere hold, som kan være en seriøs konkurrent til top 4'en. 

Samlet har Danmark 8 spillere, der er på starterholdene til Worlds. De er fordelt på 4 hold:

Splyce:

  • Martin "Wunder" Hansen: Top
  • Jonas "Trashy" Anderson: Jungle
  • Chres "Sencux" Laursen: Mid
  • Kasper "Kobbe" Kobberup: AD Carry

G2 Esports:

  • Jesper "Zven" Svenningsen: Ad Carry

TSM: 

  • Søren "Bjergsen" Bjerg: Mid
  • Dennis "Svenskeren" Johnson: Jungle

Cloud9: 

  • Nicolaj "Jensen" Jensen: Mid

Vi er således rigtig godt repræsenteret. Worlds begynder d. 29. september med gruppespillet, og finalen er den 29. oktober.