Endelig startes turneringsmaskineriet op igen, og vi kan få at se holdene på lan, både dem med ændringer og dem uden. Det første af disse er StarLadder i-League StarSeries Season 2, som har en række af de stærkeste hold med, men også de mere ukendte, da der deltager tre asiatiske hold, hvoraf vi kun har set to af dem til internationale turneringer før. Holdene er delt ud i fire grupper, hvor vi som sædvanligt finder 2 af de 3 danske hold i samme gruppe. De 16 hold kæmper om en præmiesum på 300.000$, og grupperne er som følgende:
Gruppe A | Gruppe B | Gruppe C | Gruppe D | |
![]() ![]() ![]() ![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() | |
Gruppe A starter ud med at Ninjas in Pyjamas møder HellRaisers, og svenskerne har måttet indhente den tidligere spiller, Mikail "Maikelele" Bill, da Jacob "pyth" Mourujärvi sidder ude med en skade. De har spillet 2 officielle Bo1's med Maikelele, og det var ikke specielt imponerende at se, udover at Richard ”Xizt” Landström i den ene kamp havde en ADR på knap 140 og 34 kills over 21 omgange. HellRaisers har siden Tomáš ”oskar” Šťastný forlod lineuppet brugt Sergey ”smike” Sklyarenko, og den unge ukrainer har spillet fornuftigt, men holdet mangler firepower sammenlignet med mange af de andre hold. Det er tydeligt, når man ser på deres sidste mange kampe, hvor de må kæmpe med næb og klør for at vinde over hold som Tricked og ANOX. Der er ingen tvivl om, at HellRaisers er gruppens svageste hold, men et svækket NiP giver gode chancer for Dignitias.
Dignitas starter hårdt ud med GODSENT, som stadig er en ukendt faktor og har haft lidt svingende resultater, men det har været at forvente med de rokeringer, der er sket. Dignitas har igennem det sidste stykke tid set bedre og bedre ud, og selvom at mange af deres sidste kampe har været tab, så har det været tætte tab. Holdet skal dog ramme deres topform eller forsøge at tvinge GODSENT ud på et map, som de sandsynligvis ikke har fået øvet så meget. Selvom det skulle lykkedes, så lurer Robin "flusha" Rönnquist og Jesper "JW" Wecksell altid i kulissen og kan lave et vanvittigt play og overtage kampe. Overfor så bliver det Emil "Magiskb0Y" Reif og Kristian "k0nfig" Wienecke, som må træde til, hvis Dignitas skal kæmpe sig ud af gruppen. Det bliver også første gang, at begge hold gæster et internationalt efter deres udskiftninger, og Dignitas har absolut gode chancer for at gå videre fra gruppen.
Gruppe B er, hvor G2 Esports byder det mindre kendte koreanske MVP Project op til dans, og selvom koreanerne er relativt ukendte, så har de i den asiatiske region vist sig som et solidt hold. De udveksler maps med TyLoo og CyberZen, men der er stadig et skridt eller to for holdene til de europæiske tophold. G2 så frygtindgydende ud inden sommerferien, men har ikke ramt samme niveau igen i deres online kamp. Det er også tydeligt at se, at hvis holdet skal have chancer for at blande sig i toppen, så skal enten Richard ”shox” Papillon eller Adil ”ScreaM” Benrlitom have en god dag og gerne begge på samme tid. De kan dog starte blødt ud med deres gruppe, som må anses som den svageste.
FaZe møder FlipSid3, og siden at holdet blev overtaget af FaZe, så har de ikke tabt en kamp til FlipSid3. Der kan være lidt slinger i valsen med tilføjelsen af den nyeste mand, Aleksi ”allu” Jalli, men medmindre samtlige af FaZe spillerne har en dårlig dag, eller at Georgi ”WorldEdit” Yaskin har en af hans sjældne monsterkampe, så burde FaZe vinde kampen. Philip ”aizy” Aistrup og resten af FaZe har altid potentialet til at vinde en kamp, og med tilføjelsen af allu og en række svækkede modstandere er det så denne gang, at holdet gentager succesen fra Cluj-Napoca?
Gruppe C er den mest spændende set med danske øjne, da både Astralis og Heroic er at finde her. Der er mulighed for revanche fra POWER LAN for Astralis, hvor Heroic slog dem 2:1 og derefter vandt finalen over Dignitas. Astralis er stadig favoritter, og Heroic kommer direkte fra Northern Arena, hvor de måtte se sig slået af et Cloud9 i højeste gear.
Det betyder også, at holdet har haft meget lidt tid til at træne nyt, hvorimod Astralis ikke har haft den mulighed. Astralis har også set bedre ud i deres online kampe, men ser stadig ud som om, at de ikke helt har knækket koden til den mest optimale brug af deres personale. Dog har deres største udfordringer været deres sommerferie, hvor spillerne har spillet minimalt, og det må forventes, at de efterhånden er tilbage ved fuld styrke. Det ser det også ud til, og Nicolai ”device” Reedtz er tilbage ved hans konsistente formidable niveau. Derudover har Peter ”dupreeh” Rasmussen spillet fremragende online og kan den form videreføres, så kan det blive rigtigt spændende at se Astralis folde sig fuldt ud i turneringen.
Natus Vincere er det mest spændende hold i turneringen, da de skiftede Danylo "Zeus" Teslenko ud med det problematiske stortalent Aleksandr "s1mple" Kostyliev. Med det nuværende lineup så er Na’Vi et af de allermest skræmmende, og den største udfordrer til SK Gaming, der efter to Major sejre anses som nr. #1. De møder TyLoo i den første kamp, og selvom det kinesiske hold meget overraskende slog SK Gaming 2:1 tilbage ved DreamHack Masters Malmø, så blev holdet slået af både Heroic og Epsilon ved PGL Summer. TyLoo er nok det stærkeste hold fra den asiatiske region lige pt. og er ikke et hold, der skal undervurderes. Det er nærmest utænkeligt, at Natus Vincere ikke skulle gå videre, og de må også ses som favoritten ved turneringen, men selvom Astralis på papiret burde tage den anden plads, så kan både Heroic og TyLoo overraske.
Gruppe D har EnVyUs og Cloud9 som den første kamp, som kan gå hen og blive en rigtigt tæt kamp. EnVyUs deltager uden den bundsolide Nathan "NBK" Schmitt, men i stedet har en standin in form af Christophe "sixeR" Xia, der ofte er trådt til, når EnVyUs har manglet en standin i online kampe. Cloud9 tabte knebent finalen ved Northern Arena til Immortals, og Jake ”Stewie2K” Yip er en af de mest talentfulde spillere i NA. Holdet har ildkraften til at spille op med EnVyUs, og der er gode muligheder for, at Cloud9 går videre fra gruppen.
Virtus.pro er et hold, som man aldrig skal regne for ude, og det ser ud til, at holdet har fundet deres form igen. De vandt ELEAGUE, og det bliver spændende at se, om holdet har kunnet holde den form. Janusz ”Snax” Pogorzelski er et monster, og kombinationen af ham og smokes er næsten altid unik underholdning. De møder VG.CyberZen, som næsten fik kvalificeret sig til ESL One Cologne 2016 kvalifikationen, men blev slået af rivalerne fra TyLoo. Det er en generel trend for CyberZen, at de på deres hjemlige scene taber til TyLoo. Det må forventes, at Virtus.pro vinder kampen, men er det polske hold sløve til at komme i gang, så kan det blive en tæt kamp.
Det bliver spændende at se, hvordan holdene ser ud efter udskiftninger og en ferieperiode. De fleste øjne vil være rettet mod Natus Vincere, men Astralis må efterhånden også være under et pres for at opnå resultater. Dignitas har en rigtig god chance for at overrumple svensken, da ingen af de to hold er ved fuld styrke. Samtidig bliver det interessant at se, hvordan de to kinesiske hold har udviklet sig, men også om det koreanske MVP Project kan spille op med topholdene.
Hvem ser du mest frem til at spille?