Shark Gaming, ESL og Copenhagen Flames er gået sammen, og har lanceret en Overwatch turnering for de nordiske spillere, som har en præmiesum på 1500€.
Hvis du går og leger med tanken om at prøve kræfter med lidt mere seriøst Overwatch, så har du en rigtig god chance her, hvor du kan spille mod andre nordiske spillere. Hvis du ikke har et hold, så har du indtil d. 10 til at få stablet et på benene, hvor den første turnering spilles.
Annonceringen fra Copenhagen Flames omkring turneringen:
Vi kan nu annoncere et samarbejde med ESL og SharkGaming!
Som led i vores vision om at løfte dansk eSport, samt være med til at bygge en dansk Overwatch scene, offentliggører vi en Nordisk Cup turnering! Der er en flot præmiepulje og rig mulighed for at få kampe på højt niveau mod andre nordiske hold! I kan læse meget mere her:
Tak til Shark Gaming for deres opbakning
Vi spurgte Copenhagen Flames, hvorfor de var med til at arrangere denne turnering.
Ideen bag turneringen kommer fra visionen om at gøre en forskel for dansk eSport. Det mest nærliggende er Overwatch scenen, som har brug for et skub i den rigtige retning. Nu har vi deltaget ved både NLP og Power-LAN og på trods af fine præmier har fremmødet været begrænset. Det vil vi ændre på, ved at skabe en platform eller facilitere turneringer, hvor danske hold og spillere kan deltage og få noget værdifuld erfaring. Det bør også give én lidt blod på tanden, hvis man gerne vil skabe et hold, når der er nogle fede turneringer at deltage i. Der begynder så småt at komme flere danske hold frem som Exoplan og Spirit eSport, og vi håber tiltag som dette, hvor vi også ser stærke partnere som ESL og Shark Gaming indgå kan være med til at skabe grobund for endnu flere.
Du kan melde dit hold til turneringen her.
Hvis man har lyst til at prøve kræfter med competitive Overwatch, så er det en rigtig god mulighed for at gøre det her.