Chres Laursen spiller til dagligt League of Legends på højeste plan. Han lever nemlig af det, og han er faktisk én ud af flere danskere, som repræsenterer det rød-hvide flag i den bedste liga inden for spillet. I denne verden går han under navnet, Sencux. Med sine blot 18 år er han en af de yngste spillere i den prestigefyldte liga, LCS, som han gennem det sidste år har spillet i. Han flyttede fra sin familie i en alder af 17 år for at forfølge sin drøm, så nu bor han i et hus i Berlin sammen med sine fire holdkammerater fra Splyce. Han spiller omtrent 12 timer om dagen, fordi han vil være den bedste. Han har sågar været med til verdensmesterskaberne i år, hvor verdens bedste spillere var samlet.

Lige nu holder scenen en kort pause, inden den for alvor brager i gang igen i starten af det nye år. Indtil da holder han fri fra det varme studielys, og vi har derfor fået en snak med det unge talent. Lær at kende ham lidt bedre og hør hans historie herunder.

Sencux

Chres Laursen startede som så mange andre med at spille SoloQ, men med tiden fandt han også andre at spille med, så de kunne deltage i forskellige online turneringer og tage rundt i landet for at spille til LAN events. Her formåede han at komme på præmiepodiet, men det var ikke uden at arbejde for det. Det kræver nemlig mange timers træning, hvis man vil vinde hver gang og samtidig blive ved med at forbedre sit spil.

Hvordan fandt du interesse for computer og ikke mindst League of Legends?

I begyndelsen spillede jeg faktisk ikke særlig meget computer. Jeg spillede Rappelz og Soldier Front, men jeg brugte mere tid på at spille fodbold i starten af folkeskolen. Da jeg var 11 år, blev jeg introduceret for League of Legends af nogle af mine klassekammerater, som spillede det. I starten var jeg ikke synderlig imponeret, og jeg havde egentlig ikke lyst til at spille det, men efter lidt tid var det faktisk meget sjovt. Et par år efter brækkede jeg min arm rimelig slemt, og jeg måtte derfor ikke dyrke sport i det efterfølgende år. Så det var her, hvor jeg begyndte at spille meget computer – og især League of Legends.

Hvornår begyndte du at indse dit eget niveau, og at du rent faktisk havde mulighed for at komme på præmiepodiet?


283
G2A
111 kr.
155
Astralis
2589 kr.
303
DXRacer
2299 kr.
3
Player
199 kr.
326
Paracon
1399 kr.

Jeg spillede bare en masse SoloQ for at komme højere op i rating, og kom senere hen på en masse hold for at spille online turneringer og LANs rundt i landet. Jeg havde altid lyst til at spille turneringer, for jeg har altid kunne lide konkurrenceaspektet. Det hele startede dog rigtigt, da jeg oprettede Gulvtæppe Krigerne sammen med Wunder, Meyer, Dorathor og Sweaty B. Vi vandt NPF og havde et godt run i GDK Ligaen, hvorefter jeg blev kontaktet af Reason Gaming. Her startede min internationale karriere sammen med Trashy, P1noy, Beansu og BarneyD, hvor jeg mødte nogle af de bedste midlaners i Europa og lærte noget fra dem.

Laursens karriere tog for alvor fart, da han og holdkammeraterne fra SK Gaming Prime blev opkøbt af Team Dignitas. De kom dog ud for en række udskiftninger på holdkortet, men til slut bemandede de startfemmeren med et fuldt dansk lineup:

  •  Martin "Wunder" Hansen - Top
  •  Dennis "Obvious" Sørensen - Jungle
  •  Chres "Sencux" Laursen - Mid
  •  Kasper "Kobbe" Kobberup - ADC
  •  Nicolai "Nisbeth" Nisbeth - Support

Holdet formåede at slutte 8-2 i sommersæsonen i Challenger Series i 2015, og derved gik de videre til slutspillet om en plads i det europæiske LCS. Den første kamp sluttede 2-1 til det danske hold mod Denial eSports EU, hvorefter mousesports ventede. Kampen skulle afgøres ved en BO5, som endte ud i det femte og altafgørende game. Dette var dog til held for de danske drenge, der lukkede kampen 3-2, og derved sikrede de sig en plads i 2016-sæsonen.

Det var dog ikke første gang, at Laursen kvalificerede sig til et slutspil i Challenger Series. Tilbage i forårssæsonen i 2015 gjorde de det selv samme, men var dog nødsaget til at trække sig, eftersom de havde to spillere under 17 år - som er aldersgrænsen for at spille i LCS.

Med denne kvalifikation til LCS betød det derfor også, at Michael "Odee" O'dell var nødsaget til at sælge et af sine to LCS-hold, da man ifølge Riot Games' regelsæt kun må eje ét enkelt hold i LCS. Det førte til, at Follow eSports, der senere hen blev til, hvad vi i dag kender som Splyce, tog det danske mandskab under sine vinger. Dette blev dog uden holdets jungler, Dennis "Obvious" Sørensen. I stedet skulle Jonas "Trashy" Andersen overtage rollen, og derved stod spillerne klar til at få deres hold-debut i LCS.


Splyce-holdet efter de kvalificerede sig til World 2016 (Foto: Riot Games).

Du er en af de yngste spillere i LCS, og du har tidligere måtte trække dig fra en kvalifikation til LCS grundet din alder. Hvilken følelse sad du med dengang?

Det var rimelig irriterende at få at vide, at Wunder og jeg ikke kunne spille Playoffs i Spring Split i Challenger Series i 2015. Vi vandt de to sidste kampe for at kvalificere os, men vi blev nødt til at trække os fra Playoffs, da vi ikke havde nogle subs. På det tidspunkt ville jeg egentlig bare spille så meget competitive som muligt for at prøve at blive god nok til LCS. Så at få at vide, at man ikke kan spille Playoffs i den eneste rigtige turnering, fordi man er for ung til LCS, var skuffende. Men jeg var altid motiveret til at blive bedre, selvom jeg ikke var gammel nok.

Heldigvis gik der ikke lang tid, før du endelig kunne kalde dig selv for en LCS-spiller. Hvordan var overgangen fra Challenger Series til LCS, og hvordan har den påvirket dit spil og dig selv mentalt?

Selvfølgelig er det aldrig nemmere at gå fra Challenger Series til LCS. De bedste spillere er samlet i LCS, og det vil derfor altid være en større udfordring, men jeg havde stadig spillet imod de her spillere i scrims og SoloQ. Så jeg havde håb for holdet, men den største udfordring var helt klart vores macro game, hvor YamatoCannon (red. holdets coach) har hjulpet os med en hel masse, og vi fandt ligesom ud af, at vi manglede alle basics, da han kom til huset. Vi vidste godt, at det kom til at tage tid at lære, men vi følte, vi var blevet bedre mod slutningen, og vi gjorde det faktisk rimelig godt i scrims. Vi viste dog aldrig folk, hvad vi var i stand til, og personligt er jeg ikke tilfreds med Spring Split. Jeg ville godt have vist mere, men i tiden fra august 2015 til januar 2016 brugte jeg ikke nok tid på at forbedre mig selv og blive bedre individuelt. Men jeg kan selvfølgelig ikke gøre andet end at lære fra mine fejl, så efter Relegations kom jeg hjem, og var virkelig motiveret, og nu føler jeg også, at jeg har haft et meget bedre Summer Split.

Har dine forældre støttet dig mere i dit computerspil, efter du er begyndt at tjene penge for at sidde foran skærmen?

Til at starte med var det rimelig svært for dem at forstå, at man rent faktisk kunne tjene penge på det og leve af det, indtil jeg begyndte at vinde små turneringer, så de kunne se pengebeløbet. Derefter gik det mere og mere op for dem, men især da jeg flyttede til Berlin for at spille i LCS, har min familie støttet mig meget mere.

Hvilken reaktion har du fået fra venner og bekendte, da du kvalificerede dig til LCS og efterfølgende?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg spillede meget computer, og jeg så også var blevet god til det. Når man møder nye mennesker, er det ikke lige det første, jeg vil snakke om, men dog heller ikke noget, som jeg vil lægge skjul på. Mine tætte venner har altid støttet mig, og det gør de stadig. Jeg tror, den første reaktion man får fra mennesker er, om man kan tjene nok penge til at leve af det, og om det er værd at droppe ud af en uddannelse for.

Det var en stor omvæltning fra Challenger Series til LCS for holdet. De sluttede på en ottendeplads i forårssæsonen, hvilket betød, at de nu skulle i kamp om nedrykning. Der var dog kun én kamp i vente, som var imod GIANTS. Et hold, som de havde slået begge gange i LCS, hvor de havde mødtes. Her gik den 3-2 i Splyces favør, og derfor kunne de se sig selv spille i sommersæsonen. I mellemtiden kom holdets support, Nicolai "Nisbeth" Nisbeth, ud for en udskiftning, da Mihael "Mikyx" Mehle skulle overtage hans rolle i botlane.

Her ses Sencux i aktion, hvor han eliminerer fire GIANTS-spillere.

I sommersæsonen kom der gang i maskineriet, og Splyce begyndte at vise, hvad de reelt set var i stand til. Her sluttede de på en flot andenplads, hvilket sendte dem videre til slutspillet, hvor der var en billet til Worlds på højkant. Først ventede H2k, som efter en intens kamp sluttede 3-2 til danskerne. I den endelige kamp om Worlds-pladsen mod G2 knækkede tråden. Holdet tabte 1-3 og måtte se sig slået.

Derved skulle G2 og H2k repræsentere EU-regionen til verdensmesterskaberne, da de henholdsvis vandt slutspillet og fik flest Championship Point. Alt håb var dog ikke ude endnu for Splyce. En sejr i den såkaldte Regional Qualifier Gauntlet var nemlig den sidste mulighed for at komme med til Worlds. Her kom de sejrrige ud af en BO5 imod Unicorns of Love med en 3-2 sejr.

Næste stop blev derfor verdensmesterskaberne i USA - forinden en boot camp i Korea - hvor de kom i gruppe med Team SoloMid, Samsung Galaxy og Royal Never Give Up. En gruppe, som var for stærke for Laursen og holdkammeraterne. De sluttede på en sidsteplads, og gik derfor ikke videre fra gruppespillet.

Forårssæsonen i LCS gik ikke forrygende for jer, men i sommersæsonen begyndte jeres styrke at vise sig. I gik fra at være tæt på at ryge ud af LCS til at kvalificere jer til Worlds. Hvad gjorde i for at forhindre, at denne situation skulle gentage sig i det efterfølgende split?

Jeg tror, at alle var virkelig motiveret til at gøre det bedre. Ingen af os var tilfredse med en ottendeplads, og selvom det begyndte at gå bedre under træningen i slutning af Spring Split, fik vi det aldrig rigtig vist i kampene. Så vi spillede egentlig bare dag ud og dag ind for at blive bedre, og så tog vi nogle ting med fra vores rookie i Spring Split, som vi ikke havde styr på.

I sluttede sidst i jeres gruppe ved Worlds, hvor Team SoloMid, Samsung Galaxy og Royal Never Give Up var at finde. Selvom i ikke hev trofæet med hjem til Europa, hvad har i så fået ud af at være med?

Vi kom i en rimelig svær gruppe, som de fleste nok ved, men der var egentlig ikke rigtig nogen, som gav op. Vi var alle klar på at tage til Korea for at lære og få mere erfaring. Selvfølgelig var det også noget helt andet at spille på Worlds-scenen, men at spille imod de andre regioner og lære fra dem, betyder helt klart en del.


Sådan her ser arbejdsdagen ud for Sencux i LCS-studiet (Foto: Riot Games).

Hvordan ser jeres forventninger ud til den nye sæson i LCS?

Det er svært at sige lige nu, hvad der kommer til at ske, men uanset hvad håber jeg, at vi bliver meget bedre spillere siden den skuffende start sidste år. Jeg glæder mig i hvert fald til Spring Split. Indtil da er det nærmest bare SoloQ, men jeg skal også ses med venner og familie, så længe jeg kan, inden jeg tager tilbage til Berlin.

Der er ingen tvivl om, at du stadig er ung. Dog ser man ofte en tendens inden for esport, at man går tidlig på pension. Har du gjort dig tanker om din fremtid og en karriere inden for esport, når du nu engang ikke spiller på højt plan længere?

Selvfølgelig tænker man på, at man ikke har nogen uddannelse, og en karriere som esportsudøver varer ikke evigt, men jeg ved, at jeg til hver en tid kan tage tilbage til Danmark for at starte på en uddannelse, hvis jeg ikke længere gider League of Legends. Jeg kunne dog godt se mig selv få et job inden for esport, men det må vi se på til den tid – lige nu fokuserer jeg mest på mit eget spil, og håber på at kunne fortsætte så lang tid som muligt.

Hvis du kigger tilbage på 2016, hvad har så været det fedeste ved at være med i LCS. Er det kun guld og grønne skove at være professionel esportsudøver, eller er der også ulemper forbundet med det?

Mange tror, det er nemt at spille computer på professionelt plan, fordi man bare sidder foran sin computer hele dagen, men der er stor forskel på at sidde der for at blive bedre kontra sidde der for sjovhedens skyld. Så at sidde der 12 timer hver dag kan godt blive lidt trættende nogle gange, men at vinde på scenen gør det det hele værd. Og som selvfølge bliver man nødt til at give noget tid op med familie og venner, og jeg har mange gange måtte sige nej til ting, fordi man lige skulle spille en turnering, men det har været det hele værd.

Laursen har sidenhen valgt at forlænge sin kontrakt med Splyce, og holdet forbliver sammen i den kommende sæson. Her ser fremtiden lys ud, hvis de fortsætter i samme stilart som sommersæsonen. Dog har de fået mere erfaring siden da, og nu skal de bare tilpasse deres spil til alle de mange ændringer, som Riot Games har lavet her i pre-season. Men tiden må jo vise, hvordan det kommer til at gå for de fem unge mænd, men inden da skal Chres Laursen hygge sig med venner og familie. Et fornuftigt valg her i juletiden.