LoL holdet Team HUMA, der spiller Challenger Series, er blevet tvunget til at sælge deres spot. Det kommer efter, at de tidligere i dag er blevet banned fra at deltage i Riots turneringer, hvilket inkluderer Challenger Series, LCS og Worlds. 

I følge Riot Games har Team HUMA ikke kunnet leve op til deres pligter som et hold, da de ikke har været i stand til at udbetale løn til deres spillere til tiden. Dette er et brud på den kontrakt, Riot har med de professionelle hold og er et krav for at deltage i LCS. Ud over deres ban har Team HUMAs ejer, Behdad Jaafarian fået et forbud på et år for at arbejde for eller med noget hold, der spiller i Riots turneringer. 

Team HUMA blev allerede anklaget tilbage i februar 2016 af deres coach Kublai "Kubz" Barlas og analytiker Jonathan "Kamikazplatypus" McDaniel for ikke at have udbetalt løn til spillerne og de ansatte flere gange. Det udløste en advarsel fra Riot, men gjorde tilsyneladende ingen forskel. For nyligt satte Riot så en større undersøgelse af Team HUMA i gang, hvor de fandt ud, at spillerne ikke har fået deres løn til tiden siden starten af marts 2016. 

Challenger Series holdet, der oprindeligt havde danskerne Lucas "Santorin" Larsen i junglen og Dan "GodBro" på mid, blev startet tilbage i december 2015 med intentionen om at nå LCS. Det lykkedes dem dog ikke at kvalificere sig, da de tabte til ROCCAT og GIANTS! Gaming til Summer Promotions. Hele holdet og de fleste af de ansatte herefter i maj 2016, da lønproblemerne fortsatte. 

Her efter købte Team HUMA et nyt hold, der blandt andet bestod af Kristoffer "Krislund" Pedersen og Daniel "Wendelbo" Wendelbo, men det hold blev opløst et par måneder senere i august. Siden har Team HUMA ikke haft noget LoL hold, og de har nu indtil d. 1 oktober til at sælge deres Challenger Series spot.