En helt ny undersøgelse er lige blevet udsendt for markedsanalysefirmaet Newzoo med fokus på esport. Rapporten forudsiger, at indtjeningen ved esport i løbet af 2016 vil stige til næsten 500 millioner dollars, eller mere præcist 493 millioner dollars. I danske kroner er det over 3 milliarder. 

Den nye undersøgelse fra Newzoo justerer altså det tal, der tidligere var på sat på for 2016, der forudsagde en indtjening på 463 millioner dollars. Det giver en stigning på 7%, og hvis forudsigelsen viser sig at holde stik, giver det en vækst på over 50 % i forhold til 2015. 

Grunden til, at Newzoo har været nødt til at rette deres forudsigelse, er, at der har været flere investeringer i videospillssporten end først ventet, og at flere medier er begyndt at sende esport. Hvis udviklingen fortsætter, som Newzoo siger, at den gør, så vil esport indbringe for over 1 milliard dollars i 2019, altså over 6 milliarder danske kroner. Og det er helt uden, at man tæller esports betting med, som der også er i hastig udvikling.

29 % af indtjeningen sker ved merchandise og billetsalg, men langt størstedelen (71 %) af pengene kommer fra branding, hvilket inkluderer reklamer, sponsorer og medierettigheder. Og Newzoo vurderer også, at det er hos brandingen, at man skal finde pengene til endnu mere vækst. 

Derfor anbefaler Newzoo, at spiludviklerne tager en mere aktiv i rolle i skabe gode reklame og sponsor muligheder for deres esport. En anbefaling, der rammer plet i forhold til debatten i mellem Riot Games, der står bag League of Legends, og de hold, der spiller i LoL's liga.