Den ellers så populære videospilsgigant Valve er kommet i problemer. De er nemlig lige blevet sagsøgt af den britiske telegigant British Telecommunications (BT).
Det står nu klart, efter at ESPN har opsnappet et 111 sider langt anklageskrift, der hævder, at Valve har brudt op til flere copyright love i forbindelse med udviklingen af deres spilklient, Steam.
BT mener, at store dele af Steams interface og idéen om at distribuere spil fra andre udviklere oprindeligt kommer fra dem. De hævder også, at Steam Library, Steam Chat, Steam Messaging og Steam Broadcasting alle har features, der er stjålet fra dem, og de kræver nu, at Valve betaler dem tilbage for brug af deres patenterede materiale og for fremtiden vil betale dem for deres videre brug af de features.
Ud over det siger BT's advokater, at de op til flere gange har forsøgt at komme frem til en løsning med Valve, men at Valve har ignoreret dem og fortsat deres brud på copyright loven.
Anklagerne kommer oven i de 2 sager, der allerede kører i mod Valve. I disse sager er Valve blevet anklaget for at have været bevidste om, at der har kørt flere gambling sider, der har styret den uregulerede handel med CS:GO og Dota 2 skins uden, at Valve har gjort noget ved det.
Valve har endnu ikke udtalt sig omkring copyright sagen og har heller ikke givet svar på anklageskriftet.