Mens Danmark lå under varme dyner, var der fuld gang i de nordamerikanske hold, med at offentliggøre nye medlemmer til deres hold. I denne omgang er det Cloud9, CLG og Winterfox, der har hentet nye spillere.

Cloud9 har valgt at hente TSM's Timothy "autimatic" Ta, og derved smide Alex "Slemmy" White ud af holdet. Det havde været rygtet i en længere periode, at Slemmy ville stoppe som spiller, for at starte som coach istedet, men det er efterfølgende blevet fortalt, at Slemmy vil fortsætte som spiller - bare ikke for Cloud9. Slemmy har fået hård kritik af især eksperter, da han sammenlignet med resten af holdet altid havde svært ved at ramme lige så mange hoveder, som Jordan "n0thing" Gilbert og company gjorde. Med autimatic i Cloud9, og Slemmy ude, er holdet nu følgende:

  •  Jordan "n0thing" Gilbert
  •  Jake "Stewie2K" Yip
  •  Tyler "Skadoodle" Latham
  •  Mike "shroud" Grzesiek
  •  Timothy "autimatic" Ta

Indtil TSM har fundet en ny fast femte mand, vil Justin "just9n" Ortiz træde i rollen som stand-in, og holdet vil derfor blive set med disse fem spillere:

  •  Kory "SEMPHIS" Friesen
  •  Pujan "FNS" Mehta
  •  Russel "Twistzz" Van Dulken
  •  Hunter "SicK" Mims
  •  Justin "just9n" Ortiz (stand-in)

CLG har siden tabet af Tarik "tarik" Celik og Jacob "FugLy" Medina, stået med kun 3 mand i hytten. Til at færdiggøre holdet, har CLG hentet eUnited's Ethan "nathE" Arnold og ACE's Yassine "Subroza" Taoufik ind. CLG havde efter offentliggørelsen mindre end en time, til deres første kamp med de to nye spillere startede. OpTic gjorde det dog til en kort kamp, da de vandt 16:4 på Mirage, og 16:9 på Cobblestone. CLG's nye starterfemmer er fremadrettet:

  •  James "hazed" Cobb
  •  Stephen "reltuC" Cutler
  •  Kenneth "koosta" Suen
  •  Ethan "nathE" Arnold
  •  Yassine "Subroza" Taoufik

Winterfox har hentet de to svenskere Alexander "SKYTTEN" Carlsson og Christian "Spitfire" Schiölde ind, og holdet vil fremadrettet gå under navnet PiedPiper, indtil de har fundet den rette organisation at repræsentere. Selvom holdet nu har et flertal af europæiske spillere, vil de stadig spille i den amerikanske scene. SKYTTEN og Spitfire vil derfor flytte over til USA, for at spille sammen med resten af holdet. De tidligere Winterfox spillere, som nu går under PiedPiper, består af følgende fem:

  •  David "Xp3" Garrido
  •  Todd "anger" Williams
  •  Kyle "flowsicK" Mendez
  •  Alexander "SKYTTEN" Carlsson
  •  Christian "Spitfire" Schiölde