Efter den store svenske rokering mellem Fnatic og GODSENT, har GODSENT valgt at trække sig fra Northern Arena Toronto 2016. I stedet har Team X fået muligheden for at kæmpe med 15 andre hold om $100.000. Turneringen foregår i Toronto d. 1 til 4 september, hvilket er direkte efter POWER LAN, som foregår d. 26-28 august. Andreas "MODDII" Fridh er heller ikke at finde i Toronto, da han har haft bestilt og planlagt en ferie for flere måneder siden. I stedet vil en af de unge talenter træde til i form af Nikolaj "niko" Kristensen, som spiller for Tricked.

Vi har hevet fat i Lukas '"gla1ve" Rossander, og spurgt lidt om, hvorfor de har valgt niko som standin til turneringen.

Hvorfor faldt valget på niko?

Vi snakkede om en del spillere, der kunne være potentielle standins i Canada. Valget faldt på Nikolaj, hvilket vi er utrolig glade for. Han er en ung fyr med et enormt potentiale, nok et af de største danske upcomming talents. Udover det synes vi det er fedt, at kunne give en så ung spiller en mulighed for at spille på den anden side af kloden så hurtigt. Det er også et bevis på, at har du hvad der skal til, skal du nok få chancen for at vise dig frem før eller siden. 

Hvordan ser du konkurrencen og jeres chancer?

Konkurrencen bliver hård men ikke umulig. Jeg føler, at hvis vi fire etablerede spillere på holdet gør det godt, og niko bare gør det nogenlunde, så har vi en god mulighed for at komme langt. Med det sagt, kommer vi højst sansynligt ikke til at have en eneste pracc dag med niko, da eventet ligger lige efter POWER LAN. Men spændende, det bliver det.

Håber du på at møde AcilioN og Splyce?

Det kunne være super fedt at møde AcillioN til eventet. Jeg tror det ville slå gnister i sådan en kamp, da AcillioN jo egentlig valgte at bail os til fordel for Splyce. Om det nogensinde bliver det rigtige valg må tiden vise. Udover hvis de møder os, så håber jeg det bedste for Acillion og hans hold. Jeg håber han kan finde hans individuelle niveau tilbage, og bevise at han hører til blandt de bedste danske spillere. 

I viste flot form ved PGL Summer i Kina, men faldte i finalen til Epsilon. Hvordan har jeres udvikling været siden?

Vores udvikling siden PGL føler jeg faktisk er rimelig stor. Vi har ikke tabt en kamp siden eventet, og vi har praccet utrolig meget for at være klar til POWER LAN og Toronto. Vores map pool er ved at være solid, og jeg glæder mig til at den bliver endnu bedre.

De deltagende hold til Northern Arena er følgende:

Counter Logic Gaming       Selfless
Immortals  Splyce
complexity OpTiC
Team SoloMid Echo Fox
NRG eSport Winterfox
Cloud9 Luminosity
Ace Synhetik
Team X Unity


Tror du, at et af holdene med danskere på kan vinde turneringen, eller har du en anden favorit?