Finlands Aleksi "allu" Jalli har offentliggjort på Twitter, at han fremover vil spille for FaZe Clan.

allu har siden sin afsked med NiP tilbage i slutningen af 2015 spillet med et fuldt mandskab af finnere i ENCE. allu har altid været set som en spiller med talent, der burde anvendes i større hold, og det tog også mange som en overraskelse, da han valgte at spille sammen med ENCE, når han har haft muligheder andre steder.

Med allu i FaZe Clan, betyder dette, at holdet i denne omgang tager afsked med Ricardo "fox" Pacheco, som ofte har fået meget kritik af eksperterne. Det betyder åbenlyst, at allu vil fortsætte sin rolle som AWP'er, som han også har fået meget ros for, tilbage da han spillede for Ninjas in Pyjamas.

Med allu i FaZe Clan, vil holdet fremover være følgende:

  •  Håvard "rain" Nygaard
  • Joakin "jkaem" Myrbostad
  •  Philip "aizy" Aistrup
  •  Fabien "kioShiMa" Fiey
  •  Aleksi "allu" Jalli

FaZe Clan har fået tilført ekstra firepower, og kan de finde synergien, bliver det spændende at følge aizy og company fremadrettet.

For ENCE er det absolut et stort tab, og holdet har haft svært ved at finde et solidt niveau. Er det enden for ENCE?