Foxtrot eSports' CS:GO manager The Vinh "klimoX" Tran, har fortalt Gaming.dk, at nordmanden Remi "jEMi" Brumoen ikke længere er en del af holdet.

Afskeden af jEMi kommer blot 10 dage inden POWER LAN, hvor Foxtrot eSports er ét af de mange hold, som deltager. klimoX uddyber hertil, at grundet de vanskelige transportmuligheder til eksempelvis POWER LAN, har holdet måtte tage afsked med spilleren. jEMi har været med til at få Foxtrot eSports oprykket i ESEA, hvor holdet nu spiller i main ligaen.

    Til at erstatte jEMi til det opkommende POWER LAN, træder Jonas "zanoj" Velling midlertidligt i Foxtrot eSports trøjen. Om zanoj efterfølgende vil blive en del af Foxtrot eSport, er ikke udelukket af klimoX.

Hos Gaming.dk fik vi hentet en kommentar fra Mikkel "zekon" Holm, der uddybder ændringerne i holdet:

Vi er som hold ked af, at meddele vi er blevet en nordmand mindre. Remi ''jEMI'' Brumoen er ikke længere en del af line-uppet. Forhindringen for at komme til danske lans var større, end vi havde regnet med, da han joinede os. Vi står nu 4 mand tilbage, men har fået hevet Jonas ''zanoj'' Velling ind som stand-in til Power Lan. Vi er meget glade for at kunne spille med Jonas både op og til Power Lan! Der kommer en god erfaren spiller ind, som altid kan bruges på et hold. Hvad der skal ske efter Power Lan må tiden vise.

Foxtrot eSport vil ses med zanoj som stand-in for første gang til POWER LAN. Foxtrot eSports lineup er i øjeblikket følgende:

  •  Mikkel ”zekon” Holm
  •  Patrick ”Vilander” Vilander
  •  Benjamin ”InTeQ” Hansen
  •  Thomas ”Vitexx” Skov
  •  Jonas ”zanoj” Velling (stand in) 

Foxtrot eSport har også annonceret nyheden på deres hjemmeside, som du kan se her.