En helt ny tv-serie er på vej fra produktionsselskabet beActive Media, der før har stået for dækning af e-sportsevents. Serien hedder The Players og kommer til at handle om et ungt League of Legends hold, der forsøger at vinde det europæiske mesterskab i LoL.
Af en eller anden årsag hedder holdet i serien Uncle SAM, men skal altså foregå i Europa.
Det forventes, at serien kommer til at være et meget klassisk teenage-ungdomsdrama, men kommer så til at fokusere på den menneskelig del af rejsen for at blive europamestre i LoL, og hvordan det er at vokse op i e-sportsgenerationen.
Indtil videre er der planlagt otte 12-minutters episoder til web, og der vil blive lavet 48 minutters og 90 minutters versioner til TV. Det er endnu uvist, hvornår serien vil blive sendt.
Hvad synes du om, at der nu vil være TV-serier, som omhandler e-sport? Vil vi også snart se andre spil, som Counter-Strike, Heartstone og Dota 2, eller tror du bare, at det er et projekt, som ikke når langt?