Jesper "Zven" Svenningsen er efterhånden et navn, der kraftigt har markeret sig i LCS. Den danske LoL-spiller er kendt vidt og bredt, og anses som en af de bedste ADCs i scenen. Sidste år nåede han længere end nogensinde før, da han bar sit hold, Origen, på hænder og fødder hele vejen til semifinalerne ved Worlds, hvor de dog måtte se sig slået ud af SKT.
Siden da har han og hans faste makker Alfonso "Mithy" Aquirre Rodriquez skiftet banner, og spiller nu for G2 Esports, som der sluttede af med at ligge på førstepladsen i EU LCS. De ligger derfor lunt i svinget til også at tage playoffs, og gå videre til Worlds.
Vi tog en snak med Zven for at høre, hvordan overgangen fra Origen til G2 var, om G2 kan slå SKT, og om han og holdet er klar til playoffs. Svaret på sidstnævnte er soleklart: De tager førstepladsen.
Hvordan forbereder I jer til playoffs?
Nu har vi så lige haft nogle dage "fri" da vi har en bye i playoffs grundet top 2. Men det er bare det sædvanlige, lidt mere seriøst practice, men samme form for forberedelse. Scrim games, snakke pick/ban, se vores modstanders LCS kvartfinaler, snakke pick/ban igen og så scrimme.
Er der nogle hold i særligt frygter?
Egentligt ikke. Splyce har været en god scrim partner, de lærer meget fra os, og vi lærer fra dem, men ingen frygt for nogle hold. Men hvis jeg skal vælge, så Splyce eller H2K.
Vinder i playoffs?
Yep. 100.
Er I allerede begyndt at tænke Worlds?
Yeah, vi er næsten allerede sikret Worlds, enten via playoffs 1. plads, via Points eller via gauntlet. Hvis H2K vinder over FNC i quarters, så mener jeg, at vi er garanteret Worlds, men vi spiller selvfølgelig for at vinde 6 playoffs.
Er I begyndt at forberede jer til at spille mod de amerikanske og asiatiske hold?
Nope, lige nu er playoffs det eneste, som vi kigger på. Der plejer normalt at være en ok stor patch lige før Worlds. Og vi har også en bootcamp i Korea, som vi nok vil bruge til at forberede mod internationale hold. Og selvfølgelig når vi kan se group drawings.
Kan du nå længere til Worlds med G2, end du gjorde med Origen?
Det ville være ret optimistisk at sige på nuværende tidspunkt, at G2 ville komme LÆNGERE end semifinalerne til Worlds. Nu må vi se i playoffs først.
Kan i slå SKT?
Muligvis. De er ikke så dominerende lige nu i LCK, som de var i 2015, men det er lidt svært at sige, før playoffs er i gang.
Hvordan har dig og Mithy det med skiftet fra Origen til G2?
Det var lidt "tough" i starten, men jo længere tid der går, jo mere er jeg overbevist om, at det var den rigtige beslutning. Der var lidt shitstorm på sociale medier i starten, men det er faldet lidt til ro nu. Men tager ikke beslutninger efter hvad fans synes er bedst anyways.
Hvorfor så dine fans dig hellere på Origen?
Lidt kompliceret, men de fleste, som er fans af xpeke/origen, bryder sig ikke så meget om G2.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre, hvad du synes, om Riots ændringer til lane swapping?
Jeg synes lidt, at det ødelægger en strategisk del af spillet, men selvfølgelig er det bedre for spillet som seer. Men det kommer nok til at påvirke champion diversity en hel del. Metaen kommer til at ændre sig en del. Lane phase bliver en del vigtigere nu.
Er det positivt?
For nogle hold er det. Nogle hold har gode laners, andre knap så gode. For os er det skam fin ændring til spillet, ikke noget vi har et problem med.
Hvilke champions kommer vi til at se dig på til playoffs?
Haha, ved jeg ikke engang selv. Har ikke spillet mange scrim games på den nye patch endnu, men regner med at lane dominerende champs bliver vigtigere nu. Caitlyn, Ashe, Soraka etc. Melee supports bliver enten last picked eller spillet med risiko for at tabe lane, miste første tower som giver meget gold nu.
Hvad skal de andre hold gøre for at slå jer?
Haha, ved jeg sgu ikke. Mener ikke at vi har en stor svaghed eller noget lige nu.
Så de skal nok ikke regne med at slå jer?
Ikke til playoffs i hvert fald.
Vi takker G2's Zven, for at have taget sig tid til at være med i dette interview. Vi fortsætter jagten på at interviewe topspillere, så hold dig opdateret ved at følge vores sociale medier, samt tjekke ind på hjemmesiden dagligt!