De sidste kampe i den almindelige sæson i sommer splittet i LoL blev overstået i nat, og man kan nu så småt begynde at glæde sig til summer playoffs her senere i august, hvor der kommer til at være op til flere danskere med, for at kæmpe om pladserne til Worlds. Vi giver her et recap af den endelig score i NA og EU.
EU
Den suverænt store vinder af EU-LCS blev G2 Esports, der ligger i front med 5 point over Splyce, og som lige sluttede af med at slå Fnatic 2-0. En stor del af successen skyldes danske Jesper "Zven" Svenningensen, tidligere kendt som Niels. Hans spil har været fænomenalt for G2, og har især forbedret sig på sin Sivir. Han havde da også svært ved at tage armene ned efter sejren over Fnatic, da han tweetede det følgende efter kampen:
My heart beating more than semis at worlds, match matters nothing to us but good way to end split! GG Fnatic and see you in Krakow guys!! :)
— Jesper Svenningsen (@G2Zven) July 31, 2016
En af de helt store overraskelser i dette split, er det næsten fuldt danske hold Splyce, der trods sin unge alder, kom på en stærk andenplads. Vi fra Gaming.dk interviewede Kasper "Kobbe" Kobberup fra Splyce i sidste uge, hvor han fortalte, at de hos Splyce er helt overvældede over deres egen succes, og at de endda er begyndt at gå med Worlds drømme. Du kan læse interviewet her. De sluttede dog sæsonen af med at tabe til Unicorns of Love, der kun ligger på sjettepladsen. Noget som Kobbe heller ikke fandt helt tilfredsstillende:
hahaha that was some clown games, luckily it didn't matter too much as we alrdy secured 2nd place. Overall great split for us 1/2
— Kasper Kobberup (@KobbeLoL) July 31, 2016
Knap så godt gik det dog for Schalke 04, der har Rasmus "Mrrallez" Skinneholm på holdet. De må desværre finde sig selv i bunden på en ottende plads og skal nu kæmpe om 7-10 pladsen.
Udover dette, kom H2K på tredjepladsen, GIANTS! på fjerdepladsen, Fnatic på femtepladsen og Unicorns of Love på sjettepladsen. De skal sammen med Splyce og G2 spille om EU-mesterskabet i playoffs.
NA
I NA har der i sommersplittet ikke været de store overraskelser. Drengene fra Team SoloMid, hvor danskerne Søren " Bjergsen" Bjerg og Dennis "Svenskeren" Johnson er at finde, er efterhånden ved at være rigtig godt spillet sammen, og er ved at nå det niveau, som TSM er kendt for. I deres andet game mod NRG i nat, følte de sig endda så sikker på deres sejr, at de lod Hauntzer få Teemo i top efter pres fra publikum - endda i et så nuttet skin som Cottontail - et valg, de nok alligevel fortrød, da de gik hen og tabte gamet.
Et move Svenskeren også efterfølgende lavede lidt grin med, da han tweetede TSMs coach Parth "Parthenaan" Naidu:
Hey what happened in that game 2 draft @parthenaan ??
— Svenskeren (@TSMSvenskeren) July 31, 2016
TSM gik dog hen og tog det tredje game, og tog derfor de sidste point med.
Lige i røven af TSM ligger Immortals, der efter to splits allerede sigter efter både sejr i playoffs, og til Worlds. Holdet har bestemt også vist stor styrke, og sulter med garanti efter hævn over TSM, der slog dem ud ved de sidste playoffs i semifinalerne.
Lidt længere nede på stigen finder vi Cloud9 med Nicolaj "Jensen" Jensen ved roret. Jensen kunne da også tage en stor del af æren for Cloud9s sidste sejr over Team Liquid, efter hans Vel'koz i det første game. Noget han da heller ikke kunne lade frasige sig muligheden for at prale lidt med på Twitter:
Gg @TeamLiquidLoL more tentacles 😍😍
— Nicolaj Jensen (@C9Jensen) July 31, 2016
TSM, Immortals og Cloud9 skal dyste mod Counter Logic Gaming, Team Liquid og Team Envy i playoffs.
Playoffs for både EU og NA begynder d. 13 august, og finalerne finder sted d. 28 august, hvor først EU-finalen spilles, hvorefter NA-finalen spilles. Inden da bringer vi vores bud på, hvilke hold der løber med sejrene.