Pokémon GO har offentliggjort på deres Facebook, at en ny opdatering er kommet til spillet på både Android og iOS. Opdateringen medbringer blandt andet, at trænerne nu vil være i stand til at ændre i sin karakters beklædning og udseende, den omtalte "fodspors-tracer-bug" er blevet fjernet, problemer med at støde på vilde Pokémon er rettet, kortet har fået rettet problemer og meget andet.

Pokémon GO har taget vores verden med storm, selvom spillet kun er i alpha. Appen er allerede blevet downloadet mere end Twitter, og er i øjeblikket den mest anvendte app på vores smartphones. 

I denne omgang er navnet på opdateringen, samt dens størrelse følgende:

Android: 29,49 MB (version 0,31,0)

iOS: 99,2 MB (version 1,1,0)

Pokémon GO har selvfølgelig også offentliggjort de forskellige ændringer i spillet, som vi har oversat her:

  • Du kan nu ændre i din avatars beklædning og udseene
  • Ændringer i den givene damage/skade hos forskellige Pokémon
  • Visse Gym centre er blevet redesignet
  • Forbedret hukommelsesproblemer af folks app (mange har oplevet at starte helt forfra)
  • Fodspors-trackeren er blevet fjernet, da den for det mest aldrig virkede
  • Modificeret udregning af skade gjort under kamp
  • Fejl rettet i forhold til at støde på problemer, når man fandt vilde Pokémon
  • Mindre spilkvalitetsdetaljer tilføjet
  • Opdateret billeder af de givne medaljer, når man opnår en præstation
  • Rettet problemer med visning af visse kortfunktioner
  • Mindre fejl rettet

Fjernelsen af fodsporssystemet har NianticLabs dog fået stor kritik af på deres sociale medier. Denne funktion gav nemlig trænerne mulighed for at se, hvor tæt på de var på de forskellige Pokémon i nærheden. Funktionen har dog været ustabil, og for det meste ikke virket korrekt, og NianticLabs har i denne omgang derfor valgt at fjerne fodsporene.