I nat skal de europæiske League of Legends-spillere forsøge at hive de sidste, hårdt tjente LP i hus og sikre sig eventuelt avancement, inden ranked-vinduet klokken 23:59 klapper i og dermed forsegler alle spilleres sæson 3 skæbne, der belønnes efter præstation.

Sæsonafslutningen betyder ikke alene en hel del betydelige spilændringer, men også belønnings uddeling, som giver spillere verden over mulighed for at se tilbage på deres præstation i løbet af den forgangne sæson.

Alle spillere, der har formået at befinde sig i Silver-tier ved midnat i aften, får et Victorious ward-skin.

Spillere, der har formået at kravle en tier ekstra, og dermed er endt i Gold, vil i løbet af ugen finde et Victorious Elise-skin i deres samling. I de foregående sæsoner har der været uddelt Victorious Jarvan IV og Victorious Janna-skins, nu er turen så kommet til den populære edderkoppe dronning. Disse skins er limited edition og kan dermed ikke erhverves på anden vis som eksempelvis via køb end ved at have præsteret at ende op i Gold.

Præstationen skal unlockes i enten solo-queue, 3v3-queue eller 5v5-queue.

Riot Games har desuden udtalt, at de i pre-season blandt andet vil overflytte den problemfyldte EUW-server og forsøge at stabilisere den, således at de europæiske spillere ikke længere skal døje med lag, disconnects og lange log-in queues som følge deraf, hvilket de sidste måneder har været et tilbagevendende problem trods løfter om forbedring. Derudover vil der som nævnt blive foretaget en hel del ændringer in-game, hvor blandt andet junglen endnu en gang møder nye spawn-tider. Der er også kommet tilføjelser til mastery-træet. Ydermere bliver der ændret i placeringen af buske og tilføjet nye mobs, således at der kan udvides med nye, innovative jungle-ruter. Derudover bliver der ændret på items, og supports vil efter sigende få mere indflydelse på spillets itemization, da der kommer begrænsninger på antallet af carriable wards, således at resten af holdet ligeledes tvinges til at placere vision på mappet. En udførlig, officiel forklaring kan findes her.

Sidste år sluttede sæsonen d. 31. oktober, præcis som den også var planlagt til i år, men på grund af de store problemer, der længe har været med samtlige servere, har Riot Games valgt at udskyde sæsonafslutningen til i nat. Sæson 3 begyndte d. 4. december 2012.

Spillere kan bruge pre-season perioden på gradvist at vende sig til de mange ændringer, inden sæsonen formodentligt skydes i gang i løbet af december.