Copenhagen Wolves fik den absolut bedst tænkelige start med deres nye startfemmer her til aften. Tidligere på ugen annoncerede de en dobbelt udskiftning, eftersom både Michael "Friis" Jørgensen og Jacob "Pimp" Winneche fik sparket. Ind på holdet kom Nicolai "device" Reedtz og Nicolaj "Nico" Jensen.

Her klokken 20:00 skulle de så prøve kræfter med en af verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive-mandskaber, Team VeryGames. De danske drenge havde nemlig en kamp mod franskmændende på aftenens program i ESEA Invite Season 15 Europe.

Kampen skulle afgøres på de_nuke, hvilket var godt for Copenhagen Wolves. De er nemlig stærke på nuke, hvilket man også godt kunne se i takt med, at vi kom længere og længere ind i kampen. De danske spillere fik fornøjelsen af at starte på Counter-Terrorist siden.

Objektivt var kampen mildest talt dødsyg. Det var dansk dominans hele vejen igennem, så hvis man kigger på opgøret med danske briller, så var det selvfølgelig en fed kamp. Første halveg mundede ud med stillingen 12 - 3 i danskernes favør, så allerede der så det godt ud.

Desværre fik Team VeryGames godt fat i det, da de kom på Counter-Terrorist siden. De gik fra at være bagud 3 - 12 til at tabe kampen med kun tre runder. Det vil altså sige, at slutresultatet blev 16 - 13.

ESEA Invite Season 15 Europe

Map
Tid
Resultat/Stream
Copenhagen Wolves
vs. Team VeryGames
nuke
20:00

16 - 13

Gaming.dk fik fat i den nye spiller, device, der havde følgende at udtalte direkte efter kampen:

Vi gik ind i kampen velvidende, at en sejr vil give os en vel 75% chance for at komme til Dallas! Må ærligt indrømme vi har praccet 2 gange, som blev til i alt 3 kampe - Men vi gjorde det! Puh, min puls har aldrig været så høj - selv i en badmintonkamp! Tak for støtten! Crazy aften!
Yderligere havde holdets Peter "Dupreeh" Rasmussen også lidt at sige:
Vi taber igen begge pistolrunder, eller.. smider dem lidt. Alligevel taber vi kun én køb runde som CT og vinder 12-3 som CT. Ja så er det bare ligesom til ESWC 2013. Vi får én runde i starten, og så kommer den til 13-13 og vinder de sidste tre runder mod dem. Det er åbenbart de gyldne runder. Ej, men folk steppede op til sidst, ramte det de skulle, og så havde vi nogle gode calls fra FeTiSh og individuelt. Det ser lyst ud, at vi slår VG uden nogle former for pracc eller at have sat Nico ind i noget. Devve ved nogenlunde hvad vi laver, men stadig ret imponerenede. Det lover godt for fremtiden!

De tre point fra aftenens sejr gør nu, at Copenhagen Wolves ligger på førstepladsen foran blandt andre Team VeryGames, Astana Dragons og Universal Soldiers. Derved ligger de altså lunt i svinget til at komme til Dallas for at kæmpe om guldet.