Det tidligere Luminosity Gaming hold, som nu spiller under SK Gaming, er blevet diskvalificeret fra det amerikanske ELEAGUE. Det sker ifølge Min-Sik Ko pga. holdudskiftninger, som ikke er inde for ELEAGUEs regler.

Det går desværre også udover de danske Team X spillere (ex-SK), som efter deres gode performance ved ELEAGUE havde sikret sig en plads ved ’Last Chance’ kvalifikationen.

Det betyder at Cloud9 overtager brasilianernes plads, og erstattes af Renegades, og Team X bliver erstattet af Gambit.

Det virker umådelig dumt, at spillerne diskvalificeres, hvis de skifter organisation, og sætter en ellers succesfuldt turnering i et dårligt lys. Samtidig er det direkte imod, hvad der blev sagt tilbage i maj. 

Det virker som en enormt dum beslutning, der i sidste ende kommer organisationerne til gode, og ikke spillerne, som har kæmpet for resultatet.

Synes du, at dette er en fair handling fra mandskabet bag ELEAGUE?